Elevers kunstværk sætter fokus på havforureningen

Ny skulptur lavet af elever fra Sankt Helene Skole afdækket ved Plejehjemmet Trongården

Projekt VejbyKunst kunne igen i år afdække en ny skulptur fredag 1. juni.

Elever i 5. klasserne fra Sankt Helene Skole i Vejby og Tisvilde har sammen holdt emneuge over temaet havforurening, hvor eleverne har brugt emneugen til at sætte fokus på havet og det liv, der udspiller sig i dybet - og ikke mindst det, der skyller ind på strande og kyster.

Eleverne har i håndværk- og designtimerne fremstillet et kunstværk over emnet, som nu er opstillet på Plejehjemmet Trongådens græsplæne, hvor tidligere elever fra 5. klasse har haft opstillet deres kunstværker.

Årets kunstværk fra eleverne på Sankt Helene Skole viser ud mod vejen en bølge fyldt med plastikaffald...

Årets kunstværk fra eleverne på Sankt Helene Skole viser ud mod vejen en bølge fyldt med plastikaffald...

En bølge fyldt med plastik

Sankt Helene Skoles eleverne fra 5. klasserne har lavet et værk, der skaber opmærksomhed for Vejbys borgere og alle andre, som kører igennem Vejby.

Elevernes kunstværk forestiller en stor bølge, der på den ene side ud mod vejen indeholder masser af plastikemner, og på den anden side som beboerne på Trongården har udsigt til en bølge fra fortidens klare vand.

Udløbende herfra har alle eleverne på fin kunstnerisk vis i håndværk og designtimerne skabt hver en fisk.

Årets tema var livet i havet - og ikke mindst den plasticforurening af havene, som er så aktuelt et emne. Pressefoto

Årets tema var livet i havet - og ikke mindst den plasticforurening af havene, som er så aktuelt et emne. Pressefoto

Kunstværket blev afdækket i høj solskin fredag 1. juni, hvor de mange fremmødte blev budt velkommen af Sankt Helene skoles afdelingsleder Felicia Kehlet,og skolens leder Rie Gudmand-Høyer som udtrykte stolthed over det kunstprojekt, lærere og elever har fået skabt.

Eleverne holdt sig ikke tilbage med at fortælle de fremmødte om deres projektoplevelser og håber nu på, at Vejbyborgerne vil tage godt imod det, som de alle har lagt kræfter og tanker i.

Skolens ældre elever i musik sørgede på dagen for musikalsk underholdning.

jesl

Publiceret 14 June 2018 14:30

SENESTE TV