Filmen 'Den skyldige' følger politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Pressefoto

Filmen 'Den skyldige' følger politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Pressefoto

Lokalt ansigt i hovedrolle introducerer ny thriller

Ekstraordinær danmarkspremiere på 'Den skyldige' i Gilleleje

Som ugens premierefilm byder Gilleleje Bio på en nervepirrende dansk thriller med lokalt islæt.

Filmen 'Den skyldige' følger politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da røret bliver lagt på, står Asger tilbage med få spor, en potentielt dødbringende sag og tiden imod sig.

Asger har dog kun telefonen som virkemiddel, men det afholder ham ikke fra at gå ind i jagten på kidnapperen. Men snart går det op for betjenten, at der er mere på spil, end han først havde regnet med.

Mød Jessica Dinnage

Filmen blev hyldet på filmfestivalen Sundance i USA, hvor den modtog publikumsprisen og fik stor ros af anmelderne.

Debutanten Gustav Möller instruerer, mens Jakob Cedergren og Jessica Dinnage har hovedrollerne.

Sidstnævnte er vokset op i Gilleleje. Der afholdes derfor 14. juni kl. 20 en ekstraordinær danmarkspremiere med bobler, rød løber og introduktion fra den lokale kvindelige hovedrolleindehaver.

Filmen spiller desuden 15. juni kl. 15 og 20, 16. juni kl. 21, 17. juni kl. 19, 18. juni kl. 20 og 19. juni kl. 19.

Publiceret 13 June 2018 14:00

SENESTE TV