“Ferie-dreng i Gilleleje”

I morgen lørdag 12. maj i Museumshaven, Gilleleje Hovedgade 49, fortæller tidligere stadsarkivar Jeppe Tønsberg om sin barndoms sommerferier i Gilleleje i årene ca. 1955-1965.

Familien Tønsberg boede hver sommer til leje hos Otto og Grethe Frederiksen i Østergade, forældrene faktisk helt frem til ca. 1990.

De blev dermed nogle af de sidste, om ikke de sidste, der fulgte den gamle tradition med at leje sig ind hos en fisker i Gilleleje om sommeren. Erindringscauseriet handler om en periode i Gillelejes nyere historie, som mange af tilhørerne sikkert har langt bedre kendskab til end foredragsholderen.

Forskellen er synsvinklen. Gilleleje er set med et feriebarns øjne, og at den udefra kommende iagttager måske har hæftet sig ved andre detaljer eller har oplevet byen anderledes end den fastboende.

Foredraget bliver det første arrangement efter at Museerne er åbnet for sommeren.

Der er gratis adgang og alle er velkomne.

Publiceret 11 May 2018 04:00

SENESTE TV

Kisser og Søren kommer og underholder

Show Det populære par Kisser og Søren besøger Helsinge Pensionistforening fredag 18. januar.

"Kisser og Søren er lig med ægte dansk folkelig underholdning og er et sikkert hit med deres brede repertoire. Det hele bliver serveret med et glimt i øjet og smil på læben i et behageligt lydniveau. Kisser og Søren har hurtigt opnået en status samt stor respekt som foregangs"mænd" for den ægte danske populær musik. Ingen har formået så hurtigt at slå sig fast i det danske publikum som Kisser og Søren med deres finurlige tekster og iørefaldende melodier. Det er dansk, det er pop og særdeles medrivende," skriver Helsinge Pensionistforening i en pressemeddelelse.

Man kan opleve Kisser og Søren i Café Appetit, Helsingegården 18. januar kl. 14.30. Der er gratis adgang for pensionistforeningens medlemmer, og tilmelding er ikke nødvendig.

Kapp