Filmen “Luk solskinnet ind” kan ses i Tisvilde Bio. Pressefoto

Filmen “Luk solskinnet ind” kan ses i Tisvilde Bio. Pressefoto

Store historier kommer til Tisvilde Bio

Tre film er klar i Tisvilde Bio til Kr. himmelfartsferien

Så er der tre film klar i Tisvilde bio

Den første er ”Luk solskinnet ind”. Claire Denis har skabt den morsomme og legesyge film ”Luk Solskinnet ind”. Juliette Binoche spiller uimodståeligt rollen som Isabelle - den søgende, midaldrende kunstner, der indleder en medrivende og kompliceret jagt efter den perfekte partner. Det er en forrygende skildring af en kvinde, som gang efter gang lyser op i kærlighedens stråleglans, men altid ender med at stå skuffet og frustreret tilbage. Når Isabelle møder en mand på en bar, bliver et uforpligtende møde straks ophøjet til en romance, der uundgåeligt er dømt til at støde på grund.

Filmen vises 9., 11. og 13. maj klokken 20.

Der er også plads til Ole Bornedals ”Så længe jeg lever” med Rasmus Bjerg i sit livs rolle som John Mogensen. Rasmus Bjerg er simpelthen bare John Mogensen, der skabte den ene landeplage efter den anden, som vi alle kan synge med på. John Mogensen gemte en nærmest hudløs kunstnerisk sensibilitet bag et brysk og brovtende ydre. Et sammenstød der skabte dæmoner, som kun kunne dulmes i alkoholens tåger.

Filmen vises den 10. og 12. maj klokken 20.

Endelig er der også en film for børn. ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” er baseret på Jacob Martin Strids bestsellerbog. Det er en dansk animationsfilm, der bare rammer plet. Katten Micho, elefanten Sebastian klog, og den hvidkitlede excentriske professor Glykose står til søs om bord på den kæmpestore pære med kurs mod Den Mystiske Ø. Solbys borgmester kendt som JB er fosvundet, og den magtsyge viceborgmester Kvist er ved at kuppe den lille by.

Denne film vises den 10. til 13. maj klokken 16.

Publiceret 09 May 2018 21:15

SENESTE TV

Coach vil hjælpe folk til vægttab

Foredrag Vil du gerne af med nogle kilo, er dette foredrag måske noget for dig. Mandag 21. januar kl. 19 til 21 holder den lokale coach Hanne Skov Hansen foredrag hos Frivilligcentret i Helsinge.

Her har hun til hensigt at gøre sit publikum bevidst om, hvorfor de har behov for hjælp til at tabe sig, og hvad der er grunden til, at det ofte sker, at kiloene kommer på igen. Emnerne hun kommer ind på er blandt andet:

    Der kommer ikke fokus på, hvad der skal spises, eller hvad der ikke bør indtages. For det ved alle.

    Det er mere, hvorfor vi spiser forkert, selv om vi godt ved, det er forkert.

    Hvordan vi knækker koden ”gamle vaner”.

    Hvordan de gamle vaner er kommet.

    Hvordan vi undgår dem fremover.

Hanne er coachuddannet efter mange år i plejesektoren. Nu er hun indehaver af coach-virksomheden Selvindsigt4you.dk.

Alle er velkomne til det gratis arrangement. Det er nødvendigt med tilmelding til Frivilligcentret på telefon: 46790891 eller på mail info@frivilligcenter-helsinge.dk senest 17. januar.

Trancekanal er klar til Mester Niham

Det alternative Holistisk livsstils forening i Gilleleje indbyder til Star Seed.

"På denne første kanaliseringsaften i 2019 vil trancekanal Dennis Søndergaard kanalisere Mester Niham fra den 13. dimension med temaet: Hvor kommer vi fra? Mange har sikkert haft disse overvejelser om, hvorvidt vi oprindeligt stammer som Star Seed fra andre steder i universet?," skriver Holistisk livsstils forening i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mester Niham vil derfor fortælle os, om der er liv udenfor planeten Gaia/Jorden, som vi lever på. Så på denne aften vil du blive taget med på en rejse til der, hvor du stammer fra, så du kommer til at få information og opleve andre verdener og deres virke."

Denne aften kan man opleve torsdag 17. januar kl. 19.00 til 21.30 i Det Gamle Posthus i Gilleleje. Entre betales ved indgangen.