Filmen “The Post” kan nu ses i Tisvilde Bio. Pressefoto

Filmen “The Post” kan nu ses i Tisvilde Bio. Pressefoto

Fordækte statshemmeligheder i Tisvilde

”The Post” om fordækte statshemmeligheder er klar i Tisvilde Bio

5. April er der biografpremiere på Steven Spielbergs nye film ”The Post” med Meryl Streep og Tom Hanks i hovedrollerne. Washington Post er i 1971 kommet i besiddelse af fortrolige Pentagon-dokumenter, der afslører et noget andet billede af Amerikas involvering i Vietnamkrigen, end den version regeringen har givet offentligheden.

Redaktøren Ben Bradlee (Hanks) og udgiveren Katharine Graham (Streep) står i et dilemma. Regeringen, og ejerkredsen er lodret imod en udgivelse, og de lægger alle muskler i for at forhindre en offentliggørelse. Skal avisens fremtid, deres karriere og en mulig fængsling for at offentligøre statshemmeligheder sættes på spil i sandhedens tjeneste? Steven Spielberg slår i en tid, der er domineret med fake news, et gevaldigt slag for ytringsfriheden.

Malet film

Filmen vises i Tisvilde Bio fra 5. til 15. april klokken 20.

I ”Loving Vincent” hopper vi direkte ind i Vincent van Goghs farveglade malerier. De to instruktører Dorota Kobiela og Hugh Welchman har sat 125 malere til at kreere 65.000 håndmalede oliemalerier i den hollandske mesters umiskendelige stil, og har dermed skabt verdens første animerede oliemalerfilm. Filmen er inde i hans eget univers, hans magiske kunst, hvor man på de 94 minutter, som filmen varer, oplever kunstnerens skæbne på første hånd. Han begyndte som autodidakt at male som 28-årig, og i løbet af otte år skabte han 2.000 malerier. Han nåede kun at sælge et maleri, mens han levede, inden han ludfattig skød sig selv i en psykose. Måden han døde på var usædvanlig. Selvmordere skyder normalt ikke sig selv i maven. Indbygget i denne på alle måder fascinerende film er også en nærmest klassisk krimi.

Filmen vises 6. og 13. april klokken 15 og 7. april klokken 16.

Publiceret 01 April 2018 20:00

SENESTE TV

Kisser og Søren kommer og underholder

Show Det populære par Kisser og Søren besøger Helsinge Pensionistforening fredag 18. januar.

"Kisser og Søren er lig med ægte dansk folkelig underholdning og er et sikkert hit med deres brede repertoire. Det hele bliver serveret med et glimt i øjet og smil på læben i et behageligt lydniveau. Kisser og Søren har hurtigt opnået en status samt stor respekt som foregangs"mænd" for den ægte danske populær musik. Ingen har formået så hurtigt at slå sig fast i det danske publikum som Kisser og Søren med deres finurlige tekster og iørefaldende melodier. Det er dansk, det er pop og særdeles medrivende," skriver Helsinge Pensionistforening i en pressemeddelelse.

Man kan opleve Kisser og Søren i Café Appetit, Helsingegården 18. januar kl. 14.30. Der er gratis adgang for pensionistforeningens medlemmer, og tilmelding er ikke nødvendig.

Kapp