”All the Money in the World” hvor Christopher Plummer spiller overbevisende rollen som Paul Getty. Pressefoto

”All the Money in the World” hvor Christopher Plummer spiller overbevisende rollen som Paul Getty. Pressefoto

Rigmanden og Guitarspilleren i Tisvilde Bio

Autentisk drama og musikalsk historie er på ugens filmplakat

”All the Money in the World” af Ridley Scott og ”Django – the King of Swing” af Etienne Comar er på plakattavlen i Tisvilde Bio.

Når man er verdens rigeste mand, der har sat en mønttelefon op i boligen, så gæsterne selv må betale for opkaldene, skal ingen regne med, at den mand på nogen måder giver ved dørene. I 1973 da hans barnebarn og vordende playboy Charlie Plummer blev bortført, nægtede Paul Getty at slippe så meget som en øre.

I ”All the money in the world”, der bygger på en virkelig hændelse, får vi indblik i både den gamle gniers psyke, og på de kyniske mafiaforbryderes adfærd og tankesæt. Den 88-årige Christopher Plummer spiller overbevisende rollen som Paul Getty. Rollen var tiltænkt Kevin Spacey, men #Metoo-bølgen ramte Spacy, og så kom den velspillende Plummer på banen som fuldgod erstatning.

Drengens mor (Michelle Williams) slår sig sammen med privatdetektiven (Mark Wallberg), som den gamle gnier har hyret til at opspore bortførerne. Per Juul Carlsen gav filmen 4 stjerner i Filmland P1 med ordene ”Der er noget utroligt ubesværet over den måde Scott kan sende os tilbage til en fattig syditaliensk landsby i 1973 til en flok snavsede gangstere, der sveder så det næsten kan lugtes gennem lærredet”.

Filmen vises 15., 16. og 18. marts kl. 20 . - 16. marts vises filmen også kl. 15.

”Django – The King of Swing” fokuserer på perioden 1943-45, hvor det hele spidsede til for Django Reinhardt (Reda Kateb). Han var en feteret guitarist, og spillede med Louis Armstrong, og han kunne spille alle andre ud af lokalet. I 1943 var Frankrig besat af tyskerne. Django var af roma-afstamning, men alligevel planlægges en turné til Tyskland, hvor han skal spille ”negermusik” uden at tilsmudse de racerene nazi-ører. Omgivelserne forsøger at få ham til at forstå situationens alvor og flygte til familien i Schweiz. Men alvor og trusler er ikke i høj kurs hos Django. For ham gælder kun vellyden og musikken. Filmen vises 14. og 17. marts kl. 20. - 18. marts vises filmen kl. 16.

logy

Publiceret 12 March 2018 23:45

SENESTE TV

Flyfotograf udstiller og holder foredrag

Udstilling Lars Bygdemark er uden tvivl Sveriges bedste flyfotograf. I mere end 40 år har han fløjet over Sverige og taget billeder af et land med mange forskellige landskabstyper: Bølgende landbrugsarealer med marker og enge, som sammen danner stilfulde kludetæpper, maleriske småbyer og samfund. Slingrende kyststrækninger med tusindtal øer og skær.

Skove som strækker sig så langt, at man føler sig fortabt. I Lars Bygdemarks kunstnerisk udmejslede billeder ser man landskabets fortællinger.

Hans billeder fascinerer. Her fremstår former, som er skabt af mennesker, men som menneskerne ikke selv ser, de har skabt: plovfurer efter en traktor eller industriens anlæg og miljømønstre. Lars Bygdemark blev valgt til ”Årets Naturfotograf 2004” af Sveriges Naturvårdsverk.

Nu kan disse fotos ses på udstillingen 'Sverige fra luften' i Kulturhavn Gilleleje. Lars Bygdemark dukker selv op og holder foredrag, hvor han kan opleves på trappen i biblioteket, tirsdag 20. november kl. 17, hvor han fortæller om sin teknik og viser lysbilleder. Der er gratis adgang.

CV

Møde i seniorkredsen

MØDE Det er Agabe Indiens arbejde, der er centrum for mødet i Helsinge Seniorkreds. Deltagerne får besøg af Gert Svendsen, som fortæller om Agabe Indiens arbejde og om ildsjælen Biskop Jacob, som efter som 12-årig at blive helbredt for en dødelig sygdom, besluttede at give sit liv helt og fuldt til Jesus og arbejde for børn og unge i Indien.

Til mødet, der foregår tirsdag 20. november kl. 19 kan man høre mere om et fantastisk arbejde blandt 6500 børn og unge, om arbejdet blandt gadebørn, og om hvordan Agape Indien uddanner mange unge mennesker til gavn for det indiske samfund.

Anni og Ege Rasmussen, som har besøgt Biskop Jacob og børnehjemmene, vil vise billeder derfra.

Der er naturligvis kaffe og kage, og det hele finder sted Rundinsvej 46 i Helsinge.

Der er gratis adgang. Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge (tlf. 30336746) eller Kurt Jensen, Esrum (tlf. 21715694). Mødet er arrangeret af Helsinge Seniorkreds.

Næste møde er tirsdag 11. december kl. 17.30, hvor der er juleafslutning med spisning, lotteri og kaffebord. Birger Daniel Petersen taler over emnet: 'Jesus kom – Jesus kommer.'

CV