Kvinderne indtager filmlærredet i biografen

To film om kvinder kommer til Gilleleje Bio

To film om kvinder kan i den kommende tid ses i Gilleleje Bio.
Ugens premierefilm er 'Three Billboards Outside Ebbing, Missouri', der handler om en kvinde, der - flere måneder efter sin datters mord - fremsender voldsomme anklager mod byens politimester på tre reklamesøjler på vejen, som fører ind mod byen. Da politimesterens næstkommanderende, en umoden morsdreng med en forkærlighed for vold, bliver involveret, er kampen mellem Mildred og byens retshåndhævelse fuldstændig.
Filmen er en del af Biografklub Danmark og har danmarkspremiere 11. januar klokken 20. Den spiller desuden 12. januar klokken 20, 13. januar klokken 21, 14. januar klokken 19 og 15. og 16. januar klokken 20.

Frygtelig kvinde

Filmen 'En frygttelig kvinde' er et komediedrama om alt det frygtelige kvinder kan gøre mod mænd i et moderne parforhold, set gennem mandens øjne.
Da Rasmus møder Marie, er han sikker på, at han har mødt kvinden i sit liv. Men der går ikke lang tid, før hun viser sig som et besidderisk og manipulerende væsen, der snedigt piller ham fra hinanden.
Filmen er historien om kvindens ødelæggende insisteren på dominans i parforholdet. Man kan se den omdiskuterede film i biografen 9. januar klokken 19, 10. januar klokken 17.30, 11. januar klokken 19, 12. januar klokken 16.30, 13. januar klokken 16, 14. januar klokken 15.30, 15. og 16. januar klokken 16.30.

Publiceret 12 January 2018 16:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV