På lørdag:

Lokale bands rocker Ramhuset

På lørdag d.11. november står den på rock'n roll i Ramhuset, Gl. Præstevej 2 i Ramløse, når Orblin og Organised Noise trykker den af.
Det delvist lokalt forankrede Orblin beskriver sig selv som 'et pop/rock band, der dyrker komplekse kompositioner samt den gode melodi. En musik med elementer af elektroniske virkemidler, der maler tanker på væggen, mens højenergiske klimakser på andre tidspunkter inviterer til fest.'
Organised Noise spiller eksperimenterende funk-rock med rødder i Nordsjælland.
Den guitarbaserede musik, fyldt af medrivende guitarsoloer og catchy riffs, spiller både på det følelsesladede og det lattermilde - samtidig med at den får folk op af stolen, loves der i en pressemeddelelse.
Koncerten begynder klokken 19. Entré på 50 kr. betales ved indgangen.

Publiceret 10 November 2017 11:30

SENESTE TV