KULTUR

Dramatisk historie om Jordens fødsel

foredrag Hvor gammel er Jorden - og hvem skabte den?

Geologen ph.d. Salik Rosing kan berette, at vi i dag er ret sikre på, hvornår det skete, altså at Jorden blev skabt, selv om det ligger en del år tilbage, men hvem der gjorde det, vil han helst ikke udtale sig om, selv om det er i Villingerød Kirkes Sognehus, man fortæller onsdag 21.november kl. 10.

Det er endnu et formiddagsmøde i samarbejde med Folkeuniversitetet, der er fri adgang for alle, og så begynder man med et hurtigt morgenmåltid.

Men så er det også slut med det lette, for det er en voldsom dramatisk historie om en glødende kugle, som også løb ind i et voldsomt sammenstød og tabte så meget af sig selv, at det kunne blive til en måne, og i øvrigt blev slået så skæv, at man modsat alle andre planeter har fået årstider. I hvert fald på vore breddegrader.

Palmer på Nordpolen

Der er jo ikke mange beretninger om de første dage, så geologerne må regne tilbage fra, hvad man finder i dag.

Når der har været palmer på Nordpolen og bunden tør i Middelhavet, så giver det alt sammen brudstykker til et mønster, om denne forunderlige jord. Det nås på cirka en time, og så er der endda mulighed for at spørge.

jesl

SENESTE TV

forsiden netop nu