Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kanonhalløj: Fut fut kaput


Kulturtoget, den gamle togvogn på Tisvildelejes station, som i årevis husede grin og satire, futtede af til de evige jagtmarker for knapt to måneder siden. Den blev renset for asbest, rippet, skilt ad og transporteret væk

Hvem der for et par år siden var lidt for kreativ med tændstikker, vides ikke, men den populære togkupe brændte helt ud.

Det efterlod de frivillige bag Kanonhalløj med en byge af praktiske problemer som at få fjernet farligt asbest i togvognen og bortrangeringsproblemer. Selv om lokale sponsorer donerede penge til hjælp, og kommunen spyttede i kassen, så blev det en stor økonomisk udskrivning på 120.000 kroner.

Kulturtoget var med til at brande Tisvilde, og selv om kupeen ikke var særligt spændende at se på efter branden, så mener mange, at det ser sørgeligt tomt ud på de gamle sidespor.

Rygter har villet vide, at der kommer en ny – men nej.

Ifølge Martin Kongstad har Bane Danmark planer om at rive sporene op på stationen, så der bliver ikke sat en ny togvogn op, selv om en ny gammel togkupe ville være meget billigere at erhverve end bortrangeringen af den gamle.

Lise Dakinah


Publiceret: 09. August 2017 03:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere