Ukendte og lidt for gavmilde ’givere’ er i stigende grad begyndt at hælde affald af hos Kirkens Korshær i Helsinge, i stedet for at køre på lossepladsen. Privatfoto.
Ukendte og lidt for gavmilde ’givere’ er i stigende grad begyndt at hælde affald af hos Kirkens Korshær i Helsinge, i stedet for at køre på lossepladsen. Privatfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kæmper med affaldsproblem: Genbrugsbutik bruges som losseplads


Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Helsinge tager meget, meget gerne i mod brugt tøj, brugte ting, og alt hvad der kan sælges videre, og dermed gøre gavn for flere. Meget gerne.

Men på det seneste har de flittige frivillige i butikken oplevet, at langt mere skrald end hidtil, lander på deres trappetrin bag butikken.

Det bliver til ekstra arbejde for de frivillige, der bliver tvunget til at finde løsninger på, at få affaldet væk.

Og problemet er desværre blevet større og større, fortæller Helen Jørgensen til Ugeposten.

“Ind i mellem kan vi godt få indleveret et par kasser eller sække, hvor der er en enkelt ting eller to der måske skulle have været på lossepladsen i stedet for - men sådan er det, og det skal vi nok tage os af. Men den seneste tid har vi altså oplevet, at der ganske enkelt smides affald på vores trappetrin, af enhver slags. Og det er altså ikke okay”, siger Helen Jørgsensen, og fortsætter.

“Derfor denne appel til alle: Vi tager meget gerne i mod alt muligt mellem himmel og jord - gerne tøj og gamle sager, som andre kan få gavn af. Men sortér det lige for decideret affald inden I kommer til os. Det er en stor byrde for os, at køre på lossepladsen for folk, i stedet for at gøre det frivillige arbejde vi er her for. Så, ingen skrald og affald, tak.”

Appellen er hermed givet videre.


Publiceret: 15. Juni 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere