Weekendavisens Bo Green Jensen skrev om Orientekspressen: “Det er selvsagt ikke en svær film at følge. Man nyder den som en delikatesse”. Pressefoto
Weekendavisens Bo Green Jensen skrev om Orientekspressen: “Det er selvsagt ikke en svær film at følge. Man nyder den som en delikatesse”. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

I BIFFEN: Stjerner og spektakulære snelandskaber i Tisvilde Bio

Mordet i Orientekspressen kører til Tisvilde



Filmatiseringen af Agatha Christies klassiker Orientekspressen med opdageren Hercule Poirot er instrueret af Kenneth Branagh som kendes som skuespiller i lang række film og TV-serier og som instruktør af flere Shakespeare-filmatiseringer.

I denne film er han både instruktør og hovedrolleindehaver.

Historien om mordet på den usympatiske bankmand i luksustoget, der sidder fast i vintersneen i Jugoslavien er velkendt. En række tilsyneladende tilfældige mennesker er om bord på toget, da bankmanden bliver stukket ned med et så stort antal stik, at selv Poirot undrer sig.


Stjernespækket

Det viser sig, at alle disse tilfældige mennesker har et eller andet motiv til at myrde bankmanden. Poirot skal løse gåden, før toget sætter i gang igen, og før morderen slår til igen.

Poirot er udstyret med en overdådig moustache, som kræver en særlig moustachemaske, så den ikke bliver ødelagt, når han sover. Poirot er en forfængelig type, som elsker ekstrem orden. Denne hang til orden udfordres af gådens løsning.

Filmen er spækket med store stjerner som Kenneth Branagh, Johnny Depp, Judy Dench, Michelle Pheiffer, Penelope Cruz og flere. De fleste er enten Oscar-nominerede eller Oscarvindere.

Filmen vises i Tisvilde Bio 6. til 10. december klokken 20. Desuden 8. december klokken 15 samt 10. december klokken 16.


Publiceret: 03. December 2017 16:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt