Ina-Miriam Rosenbaum og Andreas Jebro er blandt skuespillerne i ’Skattesagens Helte’. Foto: Anders Hjermind
Ina-Miriam Rosenbaum og Andreas Jebro er blandt skuespillerne i ’Skattesagens Helte’. Foto: Anders Hjermind
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hvem skulle tro, at SKAT kunne være sjovt

’Skattesagens Helte’ kommer til kultursalen




Tre skuespillere og et live-orkester tager Helle Thorning-Schmidts berømte skattesag under humoristisk og fremfor alt musikalsk behandling i Gribskov Kultursal på torsdag d. 12. oktober.

Hvordan var det nu lige med den såkaldte Skattesag, den der pludselig blev rejst mod Helle Thorning-Schmidt og hendes mand? Er der nogen, der egentlig kan svare bare nogenlunde klart på det spørgsmål?

Selv efter retssager, afhøringer og utallige dokumenter kan de fleste stadig blive rundtossede af alle de rygter, forklaringer, erklæringer og fortolkninger, som kom frem undervejs i den lange behandling af sagen.


Er sagen afsluttet?

Men måske vil det hele stå meget mere klart, efter Gribskov Teater har præsenteret publikum for 'Skattesagens helte'. Eller også vil det ikke...

I hvert fald har tre skuespillere og to musikere sat sig for med humor og god musik at binde en sløjfe på de mange løse ender, der stadig flagrer i luften efter skattesagskommisionen har afsluttet sit arbejde. Eller har den? For kom der egentlig en klar konklusion ud af de mange timers arbejde?


Humor og tempo

Med sangtekster af en af dansk satire og underholdnings skarpeste sangskrivere, Jens Korse fra DR's populære program Selvsving, og et nyskrevet stykke humoristisk dramatik af skuespilleren Kristian Halken, vil Ina-Miriam Rosenbaum, Andreas Jebro og Søren Bang Jensen som spindoktorer, politikere og embedsmænd med humor og i et hæsblæsende tempo rulle sagen ud for publikum.

Forestillingen 'Skattesagens helte' er første del af en serie, der vil gå under titlen Projekt Glemmebogen. Projektet vil fremover genoptage de demokratiske skandaler, som er røget ind i vores fælles, og efterhånden temmelig tykke, glemmebog. Men som ikke bør være det.

Forestillingen spiller i Gribskov Kultursal den 12. oktober kl. 20. Billetter fås via gribskov-teater.dk, gribskovbilletten eller i døren før forestillingen.


Publiceret: 08. Oktober 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere