Skuespiller Jesper La Cour fortæller levende historier i skulpturparken ved Tegners Museum som en del af skoletjenestens undervisning tidligere på året.
Skuespiller Jesper La Cour fortæller levende historier i skulpturparken ved Tegners Museum som en del af skoletjenestens undervisning tidligere på året.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hvad er det gode skoleliv?

“Hvis skolen er et drivhus for det gode liv, så skal vi huske at vande planter og skud hver dag og værne om huset”, skriver Mette Berndsen fra folkekirkens skoletjeneste i dette indlæg

Af Mette Berndsen, Folkekirkens skoletjeneste, Frederiksværk Provsti. Nordstjerneskolen, Helsinge





Folkekirkens skoletjeneste i Halsnæs og Gribskov udvikler undervisningsprojekter til grundskolen med det formål at bidrage til elevernes alsidige udvikling og den almene dannelse. Det handler i sidste ende om at bidrage til det gode liv.

Set ud fra skoletjenestens ståsted er det gode skoleliv, når fag og undervisning udvikler elevens kreativitet, forestillingsevne og kritiske sans – styrker elevens tillid til egne evner og giver handlekompetence i eget liv og det fælles.


Skolen som drivhus for det gode liv

Der hersker noget nær politisk undtagelsestilstand her op til kommunalvalget. Ikke mindst Folkeskolen har politikeres og borgeres opmærksomhed i denne sammenhæng. Skolen er i bund og grund selv en undtagelsestilstand. En parentes i virkeligheden, et afgrænset og beskyttet indelukke, hvor en særlig disciplin er etableret, hvor børn er delt op efter alder og bopæl, virkeligheden sorteret og forenklet i fag. Intet sted i virkeligheden fungerer den orden og systematik, der hersker inden for skolens mure.

Men hvad er formålet med dette indelukke og denne orden? Og hvordan får vi det bedst mulige ud af den?

Skolen er etableret med det ene formål at gøre vores børn og unge bedst muligt egnede til den virkelighed, de bagefter skal ud og leve og virke i som hele mennesker med hinanden. Skolen er med andre ord et drivhus for det gode liv. Et drivhus er også en indelukke, hvor andre vækstbetingelser gælder, og hvor man drømmer om at høste store søde tomater, sprøde agurker og syrlige citrusfrugter. På samme måde drømmer politikere, lærere, skoleledere, forældre og borger i det hele taget også om at knække koden til en skole, der danner livsduelige og dygtige, vidende og kreative børn og unge, der kan tage en uddannelse, begå sig på arbejdsmarkedet, skabe tætte venskaber, stifte familie – få et godt liv og bidrage til det fælles gode.

Et af budskaberne til eleverne er, at næstekærlighed handler om at hjælpe både venner og fjender uden at være styret af sine følelser, men netop hjælpe, fordi nogen har brug for ens hjælp.
Et af budskaberne til eleverne er, at næstekærlighed handler om at hjælpe både venner og fjender uden at være styret af sine følelser, men netop hjælpe, fordi nogen har brug for ens hjælp.

Folkekirkens skoletjeneste i Frederiksværk provsti

Folkekirkens skoletjeneste i Frederiksværk Provsti er etableret i 2008 med henblik på at udvikle tværfaglige projekter, undervisningsmateriale og lærerkurser, der kan inspirere til en spændende og levende undervisning i Halsnæs og Gribskov kommuner. Skoletjenesten arbejder på skolens præmisser, og alle tilbud baserer sig derfor på viden og oplysning i henhold til skolens formålsparagraf samt de enkelte fagformål, og de tilgodeser alle elever uanset kulturel og religiøs baggrund.

Skoletjenestens projekter afspejler visionerne for en skole, der netop fungerer som drivhus for det gode liv. Med udgangspunkt i skolens formål vægter Folkekirkens skoletjeneste særligt, at eleverne gennem en spændende og varieret undervisning får tillid til egne evner, mod på livet og handlekompetence i eget liv.

Alle skoletjenestens projekter er tværfaglige og passer som hånd i handske med skolereformen og idéen om at åbne skolen mere mod det nære samfund (jf. Åben Skole). Det kræver samarbejde på tværs af fag og lærere og dermed også tid og opbakning til denne type af undervisning. Den tværfaglige undervisning er langt fra nogen ny opfindelse men har rødder langt tilbage i pædagogikkens historie. Der ligger pædagogisk og læringsmæssigt et stort potentiale i denne undervisningsform, idet den giver mulighed for en helhedsforståelse og fordybelse i de givne emner og projekter, der netop afspejler den komplekse virkelighed uden for skolen.

I Folkeskolens formålsbeskrivelse paragraf 1 stykke 2 står der, at:

”Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne evner og baggrund for at tage stilling og handle”. Netop oplevelse, fordybelse og virkelyst er nøgleordene i skoletjenestens tværfaglige projekter, hvor oplevelse ofte tilbydes i form af gæstelærerbesøg ”ind i huset” af en kunstner, en danser, skuespiller – ud af huset i form af et museumsbesøg, et besøg i den lokale kirke eller deltagelse i et professionelt rollespil.

Æstetiske oplevelser af denne art giver grobund for en fordybelse qua andre typer af opmærksomhed og erkendelsesformer – en fordybelse, der igen åbner for en dybere forståelse af et givent emne gennem andre typer af viden og sansebåret erkendelse. Virkelysten og dermed stimuleringen af den enkelte elevs lyst til at ville og kunne gøre noget med og i sit liv ligger på flere planer i projekterne: Det kan gå på sociale kompetencer (etiske) eller evnen til at reflektere over emner, analysere situationer, forstå komplekse problemstillinger, sætte ord på og samtale om livsfilosofiske emner.

Med virkelyst understreges, at fagene og den viden, man får i skolen, skal kunne bruges til noget ude i virkeligheden. Sættes ind i sammenhænge, forståelses- og funktionsrammer. Fagene er ikke noget i sig selv. Ud fra skoletjenestens synspunkt sker dette både ud fa et lærings- og et undervisningsperspektiv gennem en varieret undervisning, der beror på sansebårne, æstetiske læreprocesser. Hermed styrkes ikke kun den traditionelle (konvergente) tænkning, men også den innovative (og divergente) tænkning, elevernes forestillingsevne, deres glæde og motivation.

“Skoletjenestens projekter afspejler visionerne for en skole, der netop fungerer som drivhus for det gode liv”, skriver Mette Berndsen i denne kronik om det gode skoleliv.
“Skoletjenestens projekter afspejler visionerne for en skole, der netop fungerer som drivhus for det gode liv”, skriver Mette Berndsen i denne kronik om det gode skoleliv.

Hvad vil det sige at være menneske? – et undervisningsprojekt i indskolingen

Sidste år var skoletjenestens mest populære projekt ”Hvad vil det sige at være menneske?” med 40 tilmeldte klasser. I projektet skulle eleverne billedlig talt skrælle mennesket som et løg og lære om den fysiske krop, om følelser og sanser og endelig om de åndelig lag i mennesket som drømme, håb, tro og sprog. I projektet fik eleverne besøg af en brandmand, der gav dem et førstehjælpskursus og talte med dem om at kunne hjælpe andre, der har behov for det.

Næste lag i mennesket var følelserne. Her så alle klasser filmen ”Inderst inde” og talte om, hvor i kroppen man kan mærke de her følelser, når man bliver vred, glad, bange, trist eller ikke kan lide noget. Herefter skulle de i kirken og høre den bibelske fortælling om den barmhjertige samaritaner. Præsten udfordrede nu eleverne med den fiktive forestilling, at de fem følelser fra Disney-filmen kom på besøg i fortællingen: Hvad stiller de her følelser op med situationen?

Hvem hjælper den hjælpeløse? Er det Frygt, Vrede, Afsky, Triste eller Glæde? Præsten havde herefter en dialog med eleverne om, at det tit og ofte er følelserne, der både kan bringe os sammen i venskaber – og komme mellem os enten i fjendskaber eller ligegyldighed.

Eleverne fik forklaret, at næstekærligheden i kristendommens forstand handler om at hjælpe både venner og fjender uden at være styret af sine følelser, men netop hjælpe, fordi nogen har brug for ens hjælp. Denne pointe vagte genklang i forhold til, at brandmanden havde opfordret eleverne til at hjælpe, når man nu havde lært enten at tilkalde hjælp eller måske ligefrem give kunstig åndedræt, hjertemassage, lave en forbinding eller lignende.

Projektet involverede fagene dansk, religion, natur og teknik og billedkunst og bidrog både fagfagligt til de enkelte fags vidensområder og tværfagligt til en fordybelse i de to overordnede spørgsmål: ”Hvad vil det sige at være menneske?” og ”Hvad er det gode liv?”

Det er ikke let at svare på – vi består som mennesker af mange lag og samspil, der afgør, hvordan vi har det, og hvad vi gør med og mod hinanden. Projektet havde til formål at give eleverne handlekompetence i eget liv ved blandt andet at sætte ord på egne og andres følelser, forholde sig til relationer og reflektere over begreber som lyst, pligt og ansvar, der løb som røde tråde gennem projektet. De samme begreber løber hele livet gennem vores sanser, følelser og bevidsthed og får os til at handle, som vi gør mod andre.


Træd varsomt

Hvis skolen er et drivhus for det gode liv, så skal vi huske at vande planter og skud hver dag og værne om huset. Enhver drivhusejer har en uskreven regel om, at man ikke spiller bold op af drivhuset – ja man skal endog spille varsomt omkring glashuset.

Højskoleforstander og friskolemand Christen Kolds sagde om skolen: ”Træd varsomt – thi her bliver mennesker til”. Det skal vi huske, når vi holder ikke bare folkeskolen, men også dens elever og vores fælles fremtid i vores hænder. Man kunne således også ønske sig, at politikerne træder varsomt på skoleområdet. For i skolen bliver mennesker til.

FAKTABOKS :

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti

Skoletjenesten er oprettet i 2008 og tilbyder tværfaglige undervisningsforløb, undervisningsmateriale og inspirationskurser gratis til alle skoler i Halsnæs og Gribskov kommuner. I skoleåret 2016/17 blev der afviklet 250 undervisningsforløb i skoletjenesten.

Skoletjenesten består af et repræsentantskab, en bestyrelse og en daglig leder. Mag.art. i kunsthistorie, pædagogik og filosofi Mette Berndsen har siddet som daglige leder af skoletjenesten siden 2008.

Kirken ønsker med en skoletjeneste at bidrage som kulturinstitution, vidensformidler og teologisk/filosofisk medspiller ind i skoleverdenen – specifikt til Åben Skole.

Skoletjenesten samarbejder løbende med lokale og regionale kunst- og kulturinstitutioner. De seneste to år har skoletjenesten eksempelvis indgået i et stort udviklingssamarbejde (aktionsforsknings-projekt) med professionshøjskolen Metropol om bevægelse i undervisningen. Pilotklasserne har blandt andet være afviklet i fem uv-forløb i Gribskov kommune. Projektet afsluttes over det næste år med en evalueringsrapport og en Håndbog om bevægelse i religionsundervisningen.

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti har kontor på Nordstjerneskolen i Helsinge og kan kontaktes efter aftale telefonisk: Mette Berndsen 20488188


Publiceret: 10. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere