Agnes Helene Jensen foreviget på sin 91 års fødselsdag 18. februar 2017 sammen med barnebarnet Thomas. Privatfoto.
Agnes Helene Jensen foreviget på sin 91 års fødselsdag 18. februar 2017 sammen med barnebarnet Thomas. Privatfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hjemmeplejen svigtede: 91-årige Agnes døde efter måneders fejlbehandling

Familien står frem i håbet om, at så groft et svigt ikke gentager sig for andre












“Center for Social og Sundhed har fundet alvorlige fejl og mangler i Attendos varetagelse af din mors pleje. Center for Social og Sundhed beklager dybt, det forløb din mor har været igennem.”

Benny Holm fra Helsinge sidder med brevet fra Gribskov Kommunes kvalitets- og udviklingschef i hånden. Lettet, men også vred.

“Jeg er glad for, og lettet over, at Gribskov Kommune så klart vedkender at der er sket kæmpe fejl. Så får man li'som bekræftet, at det ikke var os der så forkert, eller var forkert på den, og vi skal ikke søge svar i øst og vest eller igennem pressen. Vi har svaret nu, og det er en lettelse. På den anden side har brevet også genantændt vreden hos os, og følelsen af, at der må gøres noget. At det simpelthen ikke kan passe, at sådan noget kan ske. Og derfor vil vi gerne fortælle historien i Ugeposten”, siger Benny Holm, mens sønnen Thomas nikker.

Fredag d. 19. maj kl.20.38 døde Agnes Helene Jensen på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Forud var gået måneder i et sandt mareridt for Agnes og familien.


Efteråret 2016

Agnes Jensen er 90 år, og frisk af sind. Et liv som rengøringsdame har givet lidt skavanker og slidgigt, 'men pæren fejler ikke noget', som barnebarnet Thomas formulerer det.

“Hun var frisk og ringede hver dag for at høre hvordan vi havde det, og om alt var ok. Hun lavede mad til os når vi kom, handlede selv, ordnede alting selv, og var både en glad og frisk gammel dame. Et rigtigt kærligt familiemenneske. Hun havde ikke tænkt sig at dø foreløbigt.”

Agnes Jensen boede i Byporten i Helsinge. Hun fik hjælp til rengøringen hver fjortende dag af Attendo, men ellers klarede Agnes selv sit. Hjælpen blev udvidet til et ugentligt bad, og Attendos folk tog også lige skraldet med ned når de gik. Alt var godt.

Agnes klagede i efteråret over væske i benene, og fik derfor støttestrømper som skulle hjælpe på dette.

“Alle skal dø. Og vores mor var gammel. Men ingen skal slutte deres liv sådan. Det er skammeligt og det er uværdigt. Så nemt kan det siges”, siger Benny Holm, der står frem efter Gribskov Kommunes uforbeholdne undskyldning. Foto: Jens Berg Thomsen.
“Alle skal dø. Og vores mor var gammel. Men ingen skal slutte deres liv sådan. Det er skammeligt og det er uværdigt. Så nemt kan det siges”, siger Benny Holm, der står frem efter Gribskov Kommunes uforbeholdne undskyldning. Foto: Jens Berg Thomsen.

Januar 2017

“Min mor ringede en aften og græd. Det gjorde ondt. Hun sagde tit stilfærdigt til os, uden at ville lave ballade, at nogen af dem der kom for at give hende støttestrømper på, ikke havde forstand på det, og hev og flåede i hende. Sådan nogen støttestrømper skal jo sættes på, på en helt speciel måde, og ikke bare som normale strømper. Men nu var den helt gal. Nu havde hun fået et sår på benet, som hun mente var kommet efter sådan en gang hiven og flåen. Men vi ved det ikke, og det finder vi aldrig ud af. Men et sår havde hun i hvert fald på det ene ben nu, og så blev det kun værre der fra”, fortæller Benny Holm og fortsætter.

“Såret blev kun større og større som tiden gik, og det skiftede farve fra gul til lilla og blåt. Det voksede til størrelsen af en frokosttallerken, og det eneste hjemmeplejen gjorde var, at smøre helt almindelig fed creme på, igen og igen, og så ellers dække det til med enten gazebind eller støttestrømpen”.

“Og farmor var jo af den gamle skole, og fra en generation der er autoritetstro. Dem der kom og skulle hjælpe hende med det sår, sagde jo til hende, at det var som det skulle være, og at de gjorde som de skulle - og så troede farmor jo på det. Hun sagde jo også til os, at det skulle nok gå, og at det havde de nok mest forstand på. Det havde de så ikke”, supplerer barnebarnet Thomas.


5. maj 2017

Agnes skal til sin egen læge for et rutinetjek, blandt andet for at få målt blodtryk. Her klager hun sin nød over smerter i benet, og såret der ikke heler men kun bliver værre og værre.

“Lægen kigger på det, og siger til min mor, at det ikke er godt. En sygeplejerske tilknyttet lægen kigger med, og tilbyder min mor, at komme forbi hendes hjem en af dagene, for at kigge nærmere på såret. Sygeplejersken kom, og hun podede såret og fik det renset godt op. Der står det så hurtigt klart, at min mor skal have antibiotika, og det får hun så. Endelig, kan man sige”.

“Men min mor bliver svagere og svagere som tiden går. Hun har tårnhøje infektionstal, og antibiotikaen gør åbenbart ikke helt hvad den skal, så hun er træt og plaget af betændelse og de høje infektionstal.”


13. maj 2017

Dagene går på antibiotika, og dagligt bliver Agnes tilset af skiftende medarbejdere fra Attendo, der i følge Benny og Thomas fortsat forbinder benet og såret med gazebind.

“Men så kommer Trine. En vikar ude fra, fra et andet firma der hedder Active Care. Trine er sårsygeplejerske, og hun reagerer voldsomt på det hun ser. Hun bliver vred, og hun siger inden hun går, at hun vil klage over den behandling min mor havde fået”.

“Jeg spørger hende undervejs, om det er slemt. Hun svarer; 'Det er værre end det', og ryster på hovedet. Der ved vi at den er helt gal”.


15. maj 2017

“Det var dråben for mig. Så jeg gik hjem og skrev en klage og sendte til Gribskov Kommune, hvor jeg ikke lagde fingre imellem”, fortæller Benny Holm, der i klagen dels kritiserede den konkrete behandling, og dels kritik af den generelle kvalitet af plejen, de mange forskellige og skiftende og ofte ufaglærte medarbejdere, og et opråb om hjælp til moderen hvis almene tilstand kun var blevet værre og værre. En ærlig og vred klage, som Gribskov Kommune kvitterede venligt for kun ti minutter efter afsendelse.

“Prøv at hør, min mor talte hvor mange forskellige folk der kom i hendes hjem fra Attendo. Hun stoppede med at tælle da hun nåede til 122. 122, på lidt over et halvt år, hvor de kun kom hver fjortende dag til at starte med. Det er mange. Jeg kan godt forstå at der er udskiftning og nye folk ind i mellem. Men 122?!”, udbryder Benny Holm, og fortsætter.

“Og når man så også sender en 18-årig dreng, der så vasker gulvet i min mors hårbalsam, ja, så må tingene jo gå galt. Det er sandt. Hårbalsam. Det er niveauet. Så, det havde bare hobet sig op, og derfor fik de det hele i klagen oppe på kommunen. Nu var det nok. Og i det daglige klager man jo ikke hele tiden, for de har jo ens mor i deres hænder, så man prøver jo først og fremmest at få det til at køre.”


18. maj kl.17.30

“Min mors veninde ringede og fortalte, at min mor var faldet og ikke kunne rejse sig. Det var ikke et black-out eller noget. Men benet kunne bare ikke bære hende længere. Jeg tog derover, og jeg fik også undervejs ringet til Attendo på nødkald, og ville have de skulle komme med det samme. Da hun var oppe igen, og roen havde sænket sig igen, kom der to damer fra Attendo som tilbød at lave mad til min mor. Men da hun ikke har mikroovn, ville det tage mere end ti minutter, og den tid havde han ikke, sagde de. Jeg sagde, at han bare skulle køre, og så skulle jeg nok sørge for maden...”

“Min mor havde ondt, men var fattet, og vi talte i en times tid, og drak lidt kaffe efter maden.”


18. maj kl.19.30

“Jeg besluttede at ringe til lægevagten og forklarede alt hvad jeg kunne, og sagde at de blev nødt til at kigge på hende. Hun svarede; 'Nej, det lyder som om vi skal have hende indlagt. Vi kommer med det samme'. Og så fik vi hende indlagt på Hillerød Hospital.”


19. maj kl.00.30

“En læge kom ind og tilså min mor grundigt, og konklusionen var sådan set, at min mor skulle have sat benet af. Det kunne nok ikke behandles yderligere. Lægen spurgte min mor, om hun ville genoplives, hvis hendes hjerte stoppede med at slå under en eventuel operation. Han gav os lige tyve minutter alene, og min mor var både fattet og ærlig. Hun ville ikke genoplives. Hun har altid sagt, at hun ikke vil sidde og rådne op på et plejehjem, og det holdt hun fast i - og da slet ikke nu, efter den 'pleje' hun havde oplevet de seneste måneder. Så hellere dø. Og der, i de minutter, tror jeg egentlig min mor gav op og helst bare ville dø”.


19. maj formiddag

Benny Holm kørte hjem og sov, og næste formiddag mødtes han med resten af familien, der nu var samlet.

Agnes havde fået det markant værre, og var 'langt væk'. Broderen fra Fyn kom nu og sluttede sig til flokken, og der vågnede Agnes lidt op. Broderen var nemlig den sidste der manglede. Agnes fik talt med alle. Alle fik sagt de ting der skulle siges, og alle sluttede fred med, at nu var det slut med den Agnes de kendte som den glade, friske og åndsfriske mor, bedstemor og oldemor.

“Der fik vi lige talt ud om et par ting, og fik sagt hvad der skulle siges. På den måde fik vi sagt ordentligt farvel ... og så døde hun kl.20.38”.


En bøn

Benny Holm og sønnen Thomas savner naturligvis Agnes. Og genfortællingen af hele forløbet som de husker det, bringer følelserne frem.

Men begge lægger følelserne væk, og er nøgterne og principielle i deres budskab:

“Alle skal dø. Og vores mor var gammel. Men ingen skal slutte deres liv sådan. Det er skammeligt og det er uværdigt. Så nemt kan det siges”, siger Benny Holm roligt, og fortsætter.

“Dette her handler ikke om at pege fingre af de enkelte medarbejdere der har gjort deres bedste. Det handler ikke om at kritisere et bestemt firma, eller drive hetz mod dem. Det handler ikke om, om det er private firmaer eller det kommunale der står for hjemmeplejen, eller hvad det skal koste. Og det handler slet ikke om, at starte et politisk slagsmål mellem rød og blå. Det handler om, at vi skal gøre os mere umage med at give de ældre en værdig pleje og en god sidste tid. Det handler om, at dem der har indflydelse skal tænke godt efter, om vi virkelig vil være dette bekendt. For dette er jo ikke et engangstilfælde. Det er mere eller mindre niveauet. Hvis vi med denne bøn og vores historie kan være med til, at få ændret tingene bare en lille smule i den rigtige retning, vil vi være mere end lykkelige. For ingen skal opleve det, som vi og min mor har været igennem. Ingen.”

 

KOMMENTAR FRA ATTENDO :

"Vi erkender, at vi ikke har leveret en pleje af tilstrækkelig høj kvalitet til Agnes Jensen, og det er dybt beklageligt. Jeg vil så gerne kommentere, at vi i forbindelse med behandlingen af sårene har været i kontakt med Agnes Jensens praktiserende læge flere gange under forløbet. Det er ham, der har ordineret behandlingen af såret, og den har vi fulgt, ligesom vi har reageret, når vi kunne se en forværring. Men, som sagt erkender vi, at vi ikke har leveret en pleje af tilstrækkelig høj kvalitet til Agnes Jensen. Vi har ikke været dygtige nok til helhedsplejen. Det vil sige, at vi har ikke været tilstrækkelig opmærksomme på hendes almentilstand, og vi beklager dybt det forløb, hun har været igennem", siger regionschef hos Attendo, Dorte Dahl til Ugeposten.

 


Publiceret: 17. Juli 2017 18:15
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!