Helle Slotmann (t.v.) modtager 5.000 kroner af formand for social- og sundhedsudvalget, Birgit Roswall (V), som en kontant erkendelse af hendes store arbejde til fordel for handicappede dressur-ryttere.
Helle Slotmann (t.v.) modtager 5.000 kroner af formand for social- og sundhedsudvalget, Birgit Roswall (V), som en kontant erkendelse af hendes store arbejde til fordel for handicappede dressur-ryttere.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hesteentusiast modtog Gribskov Kommunes handicappris 2017

53-årige Helle Slotmann modtog Gribskov Kommunes handicappris 2017 for sit utrættelige arbejde for handicapridning




Der var blomster, diplom, 5.000 kroner og stort bifald, da ridestævnekoordinator Helle Slotmann fra Helsingør tirsdag modtog Gribskov Kommunes handicappris 2017. Det skete i byrådssalen på rådhuset i Helsinge, hvor formand for Social- og sundhedsudvalget, Birgit Roswall (V), efter indstilling fra Gribskov kommunes handicapråd, overrakte prisen til den glade og overraskede prismodtager.


10 år med rara-dressur

Gennem de seneste 10 år har Helle Slotman gjort en stor indsats for at gøre para-dressur (rideklasser specielt for handicappede ryttere) til en integreret del af de almindelige ridestævner, først som ridestævnekoordinator i Gribskov Rideklub, siden i Heslegård Rideklub ved Duemose trinbræt. Dermed har Helle Slotmann banet vej for en tendens, der nu har bredt sig til de fleste rideklubber på Sjælland, hvor ryttere med handicap i dag deltager i de samme stævner som ikke-handicappede ryttere. Det giver para-rytterne mulighed for at opleve hele stemningen ved et stævne, på samme måde som alle andre ryttere, forklarer Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.


Er aldrig blevet indstillet til noget som helst før

Helle Slotmann bliver beskrevet som en ildsjæl, der vil gøre det så godt som muligt for andre – uden anden belønning end glæden ved at skabe gode muligheder for alle.

“Jeg er aldrig blevet indstillet til noget som helst i mit liv, og da jeg fik en opringning, der gjorde mig opmærksom på, at jeg var indstillet til Gribskov kommunes handicap-pris, troede jeg ærlig talt, at det var telefon-fis”, sagde den glade prismodtager i sin takketale.

Gribskov Kommune giver handicap-prisen til en person, virksomhed, organisation eller forening, der har gjort en særlig indsats eller vist initiativ og kreativitet for at fremme mulighederne for, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet. Indsatsen skal foregå inden for kommunegrænsen og komme borgere i kommunen til gode.


Publiceret: 06. December 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt