“Jeg havde fra begyndelsen en klar fornemmelse af, at min historie var så stærk i sig selv, at der ikke var nogen grund til at digte, så det har jeg ladet være med. Jeg har skrevet så tæt på mit eget liv, jeg har kunnet komme, og brugt folks rigtige navne,” siger Leonora Christina Skov i dette interview om romanen der tager afsæt i opvæksten i Helsinge. 
Foto: Sofie Amalie Klougart
“Jeg havde fra begyndelsen en klar fornemmelse af, at min historie var så stærk i sig selv, at der ikke var nogen grund til at digte, så det har jeg ladet være med. Jeg har skrevet så tæt på mit eget liv, jeg har kunnet komme, og brugt folks rigtige navne,” siger Leonora Christina Skov i dette interview om romanen der tager afsæt i opvæksten i Helsinge. Foto: Sofie Amalie Klougart
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Helsinges Leonora kommer hjem

Leonora Christine Skov signerer sin nye bog ’Den, der lever stille’ hos Arnold Busck i Helsinge på lørdag d. 10. februar








Samfundsdebattør og forfatter Leonora Christine Skov er på gaden med en ny bog. En roman med afsæt i forfatterens opvækst og liv i Helsinge.


Hvorfor en roman?

“Da min mor døde i 2015, besluttede jeg at skrive om vores svære forhold, min på overfladen almindelige opvækst i et rødt parcelhus på Bymosevej i Helsinge, mit voldsomme udspring som homo som 21-årig og de år, hvor jeg skiftede navn til Leonora og genskabte mig selv som forfatter i København, mens min mor og min mormor truede med at dø. Jeg forventede, at min far og min familie ville slå hånden af mig, når de læste, hvad jeg havde skrevet, og at jeg ikke ville have flere bøger i mig. Men det var vigtigere for mig at fortælle min historie. Det var faktisk det eneste, der var vigtigt for mig på det tidspunkt.”

Søndag d. 11. februar kl.11.30 kan du møde forfatteren til romanen ’Den, der lever stille’, Christine Skov, hos Arnold Busck i Helsinge.
Søndag d. 11. februar kl.11.30 kan du møde forfatteren til romanen ’Den, der lever stille’, Christine Skov, hos Arnold Busck i Helsinge.

Hvilken rolle spiller Helsinge så i bogen?

“De første 19 år af mit liv boede jeg på Bymosevej sammen med mine forældre, jeg gik på Helsinge Realskole og siden på Gribskov Gymnasium. Så Helsinge har haft afgørende betydning for mit liv og spiller også en stor rolle i bogen. Som teenager gik jeg i byen på Tess Night Club og købte mit tøj i Bettina Mode, og til min konfirmation blev jeg fotograferet hos Foto 007, mens min mor stod ude bagved og græd, fordi jeg var kommet til at glemme mine halvhandsker og min salmebog derhjemme. Min mor græd meget, og det var med usvigelig sikkerhed min skyld. Det var også mig, der skulle gøre hende glad igen. Jeg vidste tidligt, at jeg var homo, og jeg vidste også, at mine forældre ikke ville acceptere det, så jeg kunne ikke springe ud, så længe jeg boede hjemme. I årevis gik jeg rundt i Helsinge med en følelse af at være foldet så meget sammen, at jeg kunne være i min lektiebog.”


Hvor meget virkelighed er der i romanen?

“Jeg havde fra begyndelsen en klar fornemmelse af, at min historie var så stærk i sig selv, at der ikke var nogen grund til at digte, så det har jeg ladet være med. Jeg har skrevet så tæt på mit eget liv, jeg har kunnet komme, og brugt folks rigtige navne med mindre der har været tungtvejende grunde til at lade være. Samtidig er jeg jo romanforfatter, så jeg har brugt alle romanens virkemidler: trukket historier og personer frem og ladet utallige andre ligge, skrevet forløb og dialoger sammen og reduceret hele år til bisætninger for at sikre fremdrift og en stærk hovedhistorie. Nonfiktion skrevet som fiktion, kan man kalde det.”


Hvad har du af minder fra byen?

“Da jeg var 10 år, lånte jeg en trompet ude i HUC, den nuværende Gribskov Ungdomsskole, og snart kom jeg med i HUCs store brass band, der talte 20-25 drenge og piger på alskens blæseinstrumenter. Vi spillede i Cirkus Kanutski hver sommer og rundt om på plejehjemmene og til juletræstænding ved gadekæret til jul. Normalt er jeg ingen stor holdspiller, men jeg elskede at spille i bandet og opleve, at de kedelige efterslag, jeg spillede som 3. og 2. trompet, pludselig bidrog til den meget større helhed. Med årene avancerede jeg til 1. trompet og dermed melodistemmen, og det føltes som en kæmpe sejr. Jeg har også mange gode minder fra Helsinge Bibliotek, hvor jeg tilbragte en stor del af min barn- og ungdom blandt reolerne, og fra Bakkelandet, hvor jeg cyklede rundt på min røde racer mange gange om ugen. De gule rapsmarker rundt om Helsinge står for mig som det ultimative billede på dansk sommer.”


Hvordan har modtagelsen af din bog været?

“Helt overvældende! Jeg har udgivet romaner i 15 år, og alt ved Den, der lever stille er anderledes, end jeg har prøvet før. Normalt giver jeg nogle interviews i ugen op til udgivelsen, og på udgivelsesdagen og i dagene efter kommer anmeldelserne, der sætter gang i salget, hvis jeg er heldig, og det har jeg bestemt ikke altid været. Denne gang gav jeg virkelig mange interviews inden udgivelsen, og journalisterne var dybt engagerede i min bog på en måde, jeg ikke har prøvet før. Hver journalist læste sit eget liv ind i bogen: Én havde også lige mistet sin mor, en anden havde ikke følt sig elsket af sine forældre, end tredje var lige sprunget ud som homo, en fjerde kunne relatere til alle 80'er-referencerne, og en femte var selv mor og læste romanen som en historie om tre generationer af kvinder. To dage inden udgivelsen sms'ede min pressedame mig, at bogen lå nummer et på Saxos bestsellerliste, og min redaktør skrev, at førsteoplaget på 5000 eksemplarer var ved at være udsolgt, så læserne forudbestilte altså min bog uden at have læst en eneste anmeldelse. Det var helt vildt rørende.”

“Anmeldelserne har været glimrende, og bogen strøg direkte ind som nummer et på alle landets bestsellerlister, men de hundredvis af mails og beskeder, jeg har fået fra mine læsere siden udgivelsen, er det ubetingede højdepunkt for mig. Læserne skriver, at de kan spejle sig i min historie, selv læsere der lever helt andre liv end mit. Forleden fik jeg en mail fra en kvinde, der skrev, at hun boede langt ude på landet i Jylland, var mor til tre og havde haft en lykkelig barndom, og hun kunne fuldstændig genkende alt, hvad jeg skrev. Og jeg tænkte bare: Hvordan er det muligt?”


Hvordan har du det nu, hvor din historie er ude i verden?

“Jeg er simpelthen så utrolig glad og taknemmelig over, at min historie er ude i verden og er blevet så vel modtaget. Mens jeg skrev den, frygtede jeg, at jeg ville føle mig lille og afklædt ude i medierne, men i realiteten har jeg følt mig stærkere og friere for hver optræden. Jeg kan nu fortælle, præcis hvordan jeg havde det derhjemme og fik det, da jeg sprang ud og mistede min familie, uden at jeg behøver at frygte, at min mor dør af sorg, eller min mormor bliver indlagt med hjertet. Det er en ubeskrivelig lettelse for mig. Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad det betyder at kunne skrive og tale frit, kan jeg afsløre, at det betyder alt. Og jeg har heldigvis meget mere at skrive om.”

Leonora Christine Skov signerer og sælger sin nye roman hos Arnold Busck i Helsinge lørdag d. 10. februar kl.11.30.

På Ugepostens facebookside kan du deltage i konkurrencen om en signeret udgave af 'Den, der lever stille'.


Publiceret: 05. Februar 2018 06:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Bøger
Forsiden netop nu