Spillerne i Nordsjælland Håndbold kan se frem til, at det nuværende trænerteam fortsætter. Arkivfoto: Jan F. Stephan
Spillerne i Nordsjælland Håndbold kan se frem til, at det nuværende trænerteam fortsætter. Arkivfoto: Jan F. Stephan
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndboldtrænerteam forlænger i Nordsjælland

Cheftræner og to assistenter har skrevet under på nye kontrakter. “Let beslutning,” siger Ian Marko Fog


Trænerholdet bag Nordsjælland Håndbold forlænger deres kontrakter med to år. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

“Jeg ser et potentiale i denne trup, som jeg har meget svært ved at slippe,” siger cheftræner Ian Marko Fog i meddelelsen, der begyndte i klubben for fire år siden.

Cheftræneren fortæller, at det har været en let beslutning for ham at forlænge.

“Man kan konstatere en virkelig bred opbakning i klubben. Lige fra de trofaste fans, som altid er med - også til udekampe, til de frivillige hjælpere, og alle de mindre virksomheder der støtter os. Vi håber stadig på den store sponsor, det ville kunne løfte os, og det går vi efter,” lyder det fra cheftræneren.

Også assistenterne Simon Dahl og Per Nielsen er på plads for fremtiden, og det glæder Ian Marko Fog, der beskriver samarbejdet som “fremragende” med de to.

“Simon Dahl er et stort trænertalent, som er meget moden af sin alder. DHF (Dansk Håndboldforbund, red.) har ham allerede i sin stald, og han har en spændende karriere foran sig. Per Nielsen er også vital for os. Spillerne får udleveret kostplaner, og vi koordinerer, styrke-, agillity- og cardiotræning sammen. Han er altid manden med alternative øvelser, og har direkte kommunikation med spillerne”.

“Holdet er for mig det vigtigste. Jeg har store sportslige ambitioner, og vi skal have et sultent, talentfuldt mandskab, der skal konkurrere med de mere etablerede hold i ligaen. På et parameter er vi meget svære at slå, det er på kvalitet i forhold til pris. Med det i mente, håber jeg på yderligere opbakning, så vi kan holde på de spillere, der har gjort det så flot, og supplere truppen med spillere, der kan fortsætte vores udvikling,” siger Ian Marko Fog.

jbt


Publiceret: 06. Februar 2018 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov