En masse barcelonianere skal til Gribskov på håndboldcamp. Arkivfoto: Jan F. Stephan
En masse barcelonianere skal til Gribskov på håndboldcamp. Arkivfoto: Jan F. Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndboldspillere fra Barcelona til Gribskov

Der mangler lokale værtsfamilier til katalanske håndboldspillere


Snart får Gribskov besøg af en masse håndboldspillere fra Barcelona. De skal en tur til Danmark på håndboldskole hos Team Helsinge Håndbold.

“Vi var så heldige at blive kontaktet af en dansker, der har boet i Barcelonaområdet de sidste 20 år, som arrangerer de her håndboldskoler for lokale spillere derfra. De havde brug for en ny klub, og nu ender det med, at han sender 35-40 spillere herop,” siger formand for Team Helsinge Håndbold Martin Ohlendorff.

Det er også formanden selv, der står for at arrangere alt det praktiske, og lige nu mangler der stadig lidt værtsfamilier, der kan have en eller to boende fra Barcelona i uge 31, hvor træningslejren foregår. Man kan sagtens melde sig, hvis ens barn går i en anden klub, fortæller Martin Ohlendorff.

Spillerne fra Barcelona er fra U14-U18-rækkerne.

“Vi har fået fire supertrænere op fra Oure Højskole til at træne dem, og de skal også ned og spille strandfodbold og padle i havnen i Ramløse. Og så er vi måske ved at skaffe en tidligere professionel håndboldspiller, der har spillet i Spanien til også at komme,” siger Martin Ohlendorff.

Hvis man er interesseret i at blive værtsfamilie, kan man skrive til formand@team-helsinge.dk


Publiceret: 10. Juli 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!