Marianne Florman vandt i 1996 OL-guld i Atlanta. Nu holder hun foredrag på Græsted bibliotek. Pressefoto
Marianne Florman vandt i 1996 OL-guld i Atlanta. Nu holder hun foredrag på Græsted bibliotek. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndbold-darling fortæller om vejen til hestens hjerte

Den tidligere håndboldstjerne kommer til Græsted Bibliotek for at beskrive hvordan, man opnår tæt kontakt til sin hest




Marianne Florman kommer tirsdag 27. februar kl. 19.30 til Græsted Bibliotek på Græsted Stationsvej 10A i Græstedfor at tale med sin 'Vejen til hestens hjerte – og dit eget!' som oplæg.

Bogen beskriver, hvordan man opnår en meget tæt kontakt med sin hest - et samvær, som både er til gavn og stor glæde for hesten og dens ejer.

”Hesten er ikke bare et dyr man kan sætte sig op at ride på. Hesten er et levende væsen der lærer os om at være til stede I nuet. Den lærer os om at være opmærksom på vores personlige rum og grænser. Den lærer os om vores kropssprog og vores energi. Den lærer os at finde fokus og at være målrettet uden at være fokuseret på målet,” siger Marianne Florman.


OL-guld i Atlanta

I 1990'erne havde Marianne Florman travlt med at rejse verden rundt for at hente medaljer sammen med De Jernhårde Ladies. I det nye årtusinde har hun stort set lagt håndbolden på hylden og har lavet masser af TV på DR1, Sporten og sundhedsmagasinet 'Ha' det godt'. Hun har siden medaljehøsten i 90'erne holdt flere end 1.000 foredrag og kurser for erhvervslivet.


Den bedste udgave

Marianne Florman har et særligt hjerte for, at vi mennesker finder tilbage til os selv, finder balancen i vores liv både fysisk, psykisk og spirituelt, og hun afliver alle undskyldningerne for at blive i hamsterhjulet. Man er nødt til at bruge kræfter på at blive den bedste udgave af dig selv ellers knækker man halsen, siger Marianne Flormman, som selv dyrker både meditation, yoga og så finder hun Nuets kraft sammen med sine heste.

Sammen med hestene har Marianne fundet en vej til at møde sig selv.

Der er tilmelding på www.gribskovbib.dk. jbe


Publiceret: 24. Januar 2018 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov