Rektor Kristoffer Sidenius ragede godt i vejret da han og kinesisklærer Hanne Jakobsen (tv) var i Kina for at underskrive en ny samarbejdsaftale med Jiaxing Nanhu Highschool. Privatfoto.
Rektor Kristoffer Sidenius ragede godt i vejret da han og kinesisklærer Hanne Jakobsen (tv) var i Kina for at underskrive en ny samarbejdsaftale med Jiaxing Nanhu Highschool. Privatfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gribskov Gymnasium udvider samarbejde med kinesisk skole


Rektor Kristoffer Høy Sidenius og kinesisklærer Hanne Jakobsen, er netop kommet hjem fra Gribskov Gymnasiums partnerskole Jiaxing Nanhu Highschool. Ved denne lejlighed underskrev den danske rektor en samarbejdsaftale, der har til formål at fremme samarbejdet og udvekslingen mellem de to skoler.

Internationale samarbejdsaftaler er vigtige for elevernes globale forståelse, understreger rektoren.

Aftalen betyder blandt andet, at der allerede i august ankommer 26 kinesiske elever til Gribskov Gymnasium, hvor de skal bo hos de danske elever i nogle dage. En måned senere tager de danske elever på genbesøg i Jiaxing.

Samarbejdsaftalen giver også fem nyudklækkkede studenter mulighed for at tage til partnerskolen og undervise i engelsk på sommerskole. De fem danske studenter skal i to uger varetage engelskundervisningen for klasser bestående af op til 50 elever


Danskere i den kinesiske skole

Det var rektors første besøg på partnerskolen i Jiaxing, som ligger ca. 75 km uden for Shanghai.

Det var dermed også hans første rigtige møde med det kinesiske uddannelsessystem. Med på turen havde han et kinesisk-hold fra Gribskov Gymnasium, som skulle ud og prøve deres kinesiskkundskaber af. De danske elever og rektor fik ved denne lejlighed mulighed for at snuse til, hvad det kinesiske uddannelsessystem har at byde på.

Eleverne var under besøget privat indlogeret og deltog i deres værts skoledag, en skoledag der som regel varer fra kl. 6.30 til 22. De danske elever deltog blandt andet i kalligrafi-undervisning, kinesiskundervisning og øjengymnastik, som har været en fast del af skemaet, siden Mao Ze Dong.

Det kinesiske skolesystem er ekstremt konkurrencepræget, og de kinesiske elever investerer de fleste af døgnets vågne minutter i deres skolearbejde. Denne oplevelse gav stof til gode diskussioner de danske elever imellem. Turen har ikke blot givet dem en indsigt i kinesisk kultur og samfund, men også et nyt perspektiv på det danske samfund og uddannelsessystem, og det er netop dette dobbelte blik, som er et af de fremmeste formål med de internationale samarbejdsaftaler på Gribskov Gymnasium, skriver gymnasiet i en pressemeddelelse.

Gisli

Eleverne fra Gribskov Gymnasium var med til undervisningen på den kinesiske skole, som her i kalligrafiundervisningen.
Eleverne fra Gribskov Gymnasium var med til undervisningen på den kinesiske skole, som her i kalligrafiundervisningen.

Træning for øjenmusklerne er lige hverdagskost på Gribskov Gymnasium, som her hvor de danske skoleelever prøvede den diciplin for første gang.
Træning for øjenmusklerne er lige hverdagskost på Gribskov Gymnasium, som her hvor de danske skoleelever prøvede den diciplin for første gang.


Publiceret: 19. April 2017 10:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Annonce
ANNONCER
Se flere