Små fire tusinde koncertgæster indløste torsdag aften billet til Kim Larsen-koncerten ved Gilleleje Hallen.
Små fire tusinde koncertgæster indløste torsdag aften billet til Kim Larsen-koncerten ved Gilleleje Hallen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gilleleje hyggede med Kim Larsen: Ny juni-tradition skudt i gang

Nyt samarbejde mellem Bakkeselskabet og Gilleleje Festival fik en flot start med torsdagens Kim Larsen-koncert

Fotos: Jan F. Stephan








En kommende tradition har formentligt set dagens lys.

Både Bakkeselskabet og Gilleleje Festival har de brede smil og de store forventninger fremme oven på torsdagens koncert med Kim Larsen, som de to arrangerede sammen.

“Der var små fire tusinde betalende koncertgæster, og de drak mere øl end vi havde forventet og regnet med - så det betyder, at vi har plus på bundlinjen, og succesen er hjemme. Tanken med dette samarbejde, var, at en stor koncert i juni skal sparke sæsonen i gang i Gilleleje, og det må vi sige, at den gjorde. Der er ingen grund til, at det ikke skal gå hen og blive en god tradition, at vi hvert år i juni starter sæsonen med en koncert med et stort navn, i et godt samarbejde mellem Bakkeselskabet og Gilleleje Festival”, siger Kurt Larsen, formand for Bakkeselskabet, der nu skal bruge alle kræfterne på den kommende Bakkefest 7.-9. juli. Også hos Gilleleje Festival er der glæde dagene derpå.

“Det har hele vejen igennem været en forbilledligt samarbejde mellem festivalen og Bakkeselskabet. Vi kan lave mange gode ting sammen fremadrettet, og ja, der er grobund for en god tradition hér”, siger Morten Ulrik Jørgensen fra Gilleleje Festival, der 28. og 29. juli byder på to dages fest med blandt andre Lis Sørensen, Lars Lilholt og Gnags.

Gisli


En smule regn kunne ikke ødelægge det gode humør.
En smule regn kunne ikke ødelægge det gode humør.


Om end det aldrig blev den helt store syng-med-fest, som Kim Larsen-koncerter ellers nemt kan udvikle sig til, så blev der sunget med på de mange hits.
Om end det aldrig blev den helt store syng-med-fest, som Kim Larsen-koncerter ellers nemt kan udvikle sig til, så blev der sunget med på de mange hits.

Alle aldre og generationer var repræsenteret torsdag aften. Det er dét Kim Larsen kan.
Alle aldre og generationer var repræsenteret torsdag aften. Det er dét Kim Larsen kan.


Kolde øl, begejstring og masser af kærlighed. Kim Larsen og Gilleleje hyggede torsdag aften.
Kolde øl, begejstring og masser af kærlighed. Kim Larsen og Gilleleje hyggede torsdag aften.


Publiceret: 12. Juni 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere