Spørgelysten blandt de unge på Gribskov Produktionsskole var stor.
Spørgelysten blandt de unge på Gribskov Produktionsskole var stor.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

FV 2015: Unge klædt på til valg

Minister Christine og byrådspolitiker Nick mødte de unge på Gribskov Produktionsskole






Helsinge: Cirka 50 elever, hvor flest af dem er førstegangsvælgere fra Gribskov Produktionsskole fik onsdag indblik i lands- og lokalpolitik, da undervisningsminister Christine Antorini fra Socialdemokraterne og byrådspolitiker Nick Madsen fra Venstre besøgte skolen.

Formålet med arrangementet var, at forsøge at skærpe de unges interesse for politik og for at blive aktive demokratiske medborgere, som kan se værdien af at afgive deres stemme ved det forestående folketingsvalg.

Ministeren og byrådspolitikeren beskrev hver især hvordan deres personlige interesse for politik var begyndt, da de var unge, og fortalte de unge om deres syn på demokrati, valg og vigtigheden af at de afgiver sin stemme.

Der blev givet udtryk for, at begge parter var tilhængere af den danske velfærdsmodel, og at de små forskelle der var i deres politik, drejede sig om i hvilken retning velfærdsmodellen skulle udvikle sig.

Begge politikere lovede at bevare en god tone i debatten, så det ikke blev en kamp mellem de to, men i stedet et fælles projekt om at videreformidle viden om demokratiet til de unge.


God spørgelyst

Efterfølgende var der tid til spørgsmål fra de produktionsskolens elever.

Der var god spørgelyst blandt de mange unge. Eleverne stillede nogle gode og relevante spørgsmål til politikerne om kontanthjælp, skoleydelse, skolereform, ungdomsboliger og kriminalitet i byen.

”Det er vigtigt for os, at vi har demokrati her i landet og det kan vi kun værne om ved at deltage aktivt i det og ved at afgive vores stemme. Derfor er det også vigtigt at sige, at stemmeretten utrolig vigtig at bruge. Jeg håber selvfølgelig på, at det her giver jer en forståelse for politik og en lyst til at bruge jeres stemmeret”, siger arrangementets ordstyrer Jørgen Simonsen, som er formand for produktionsskolens bestyrelse sin åbningstale. Og i øvrigt selv byrådspolitiker for Venstre.

Forstander på Gribskov Produktionsskole Kenn Andersen var glade for politikernes besøg.
Forstander på Gribskov Produktionsskole Kenn Andersen var glade for politikernes besøg.

Uddannelse næsten lig job

Undervisningsminister Antorini fokuserede på vigtigheden af produktionsskolerne i det danske uddannelsessystem.

”Produktionsskolen er et fantastisk godt tilbud, hvor man kan få noget med i bagagen, så man forhåbentlig kan blive gjort parat til at starte på en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse.

Det vi ved er, at hvis man får en ungdomsuddannelse, så står man lang bedre rustet i forhold til at få et job og dermed til at tjene penge til, man kan stifte familie, få bolig osv..

Alt det betyder noget, hvis man vil skabe sig et godt liv.

Hvis man har haft en dårlig oplevelse i folkeskolen, er der i dag mulighed for at få endnu en chance for at man alligevel kan få sig en god uddannelse – og her er produktionsskolen et rigtig godt tilbud.

Vores grundværdier som socialdemokrater er, at alle skal have lige muligheder -uanset hvor man kommer fra og uanset hvilken baggrund man har.

Uddannelse er den bedste adgangsbillet til job og til at man får et solidt fodfæste i det danske samfund” sagde Christine Antorini.

Christine Antorini mente at uddannelse er den bedste adgangsbillet til at få arbejde.
Christine Antorini mente at uddannelse er den bedste adgangsbillet til at få arbejde.

Fundament for demokrati

Byrådspolitiker Nick Madsen fokuserede på uddannelsens betydning for demokratiet og vedfærdsamfundet.

”Det er svært at have meninger om tingene, hvis man ikke er stand til at læse og regne.

Det vigtigste er, at uddannelsen er fundamentet for demokrati. Hvis vi kan læse, regne og høre andres meninger og reflektere over for dem, så kan vi altid reflektere os selv i samfundet. Den her holdning står jeg på mål for.

Det er vigtigt at I siger, at jeg gerne vil være en del af demokrati, jeg vil gerne have at min stemme bliver hørt. Den er ikke givet for alle. Vi skal stræbe efter det.

I dag er der ikke noget parti på tværs af folketinget, som ikke tror på vedfærdstaten.

Alle menneske skal have retten til mening og holdning og den bygger på viden og uddannelse. Vi, alle sammen har jo en tro på, at vi skal have et vedfærdsamfund så vi har retten til et skolesystem, vi har retten til at bruge socialvæsen og vi har retten til at blive hørt. Derfor sidder vi her i dag. Og I er undervejs tager en beslutning og holdning om jeres liv”, sagde Nick Madsen.

Byrådspolitiker Nick Madsen mente at uddannelse er fundamentet for demokrati.
Byrådspolitiker Nick Madsen mente at uddannelse er fundamentet for demokrati.

Glade for besøget

”Vi er meget glade for at ministeren og byrådspolitikeren kunne afsætte tid til at besøge os på vores skole.

Jeg er sikker på, at flere af vores elever er bedre rustet til at afgive deres stemme efter dagen i dag. Begge politikere fik vist deres store engagement for politik og fik givet de unge et billede af mennesket bag politikeren.

For en stor del af de unges vedkommende, er politik og politikersnak er meget langt væk. Hvis vi derfor skal have de unge til at engagere sig i demokratiet, tror jeg at det nærvær og engagement der kom til udtryk ved dette arrangement, er rigtig vigtigt," mener forstander Kenn Andersen.

Gribskov Produktionsskole er en tre år gammel skole og har 50 elever i alderen 16-25 år.

De fleste af eleverne er fyldt 18 og har derfor mulighed for at stemme for første gang ved valget 18. juni. lp


Publiceret: 12. Juni 2015 09:36

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt