Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Folkeskoler skal arbejde sammen


65 millioner kroner. Så meget bruger Gribskov kommune hvert år på specialundervisning af børn og unge med særlige undervisningsbehov.

Pengene - de såkaldte SP-midler - er hidtil blevet fordelt til - og forvaltet af - skolerne selv efter en såkaldt socioøkonomisk fordelingsnøgle. Men det har vist sig, at mens nogle skoler har overskud på SP-kontoen, har andre markante underskud, simpelthen fordi det er svært for skolerne at beregne det præcise behov og de specifikke udgifter.

Af samme grund oplever nogle skoler, at deres almindelige driftsbudget bliver belastet af et underskud på SP-kontoen, mens andre skoler høster et overskud.

Det er på den baggrund, at Gribskov Kommunes Børne- og Ungeudvalg nu lægger op til et tættere samarbejde - og en anderledes finansieringsmodel - mellem skolerne. Et enigt udvalg besluttede på sit møde forleden, at SP-midlerne fremover skal fordeles til skolerne fra én central pulje og efter hver enkelt skoles behov.


Publiceret: 08. Oktober 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere