Vil vi overhovedet folkeskolen i Gribskov?, spørger arrangørerne til debatarrangementet 17. august. Arkivfoto.
Vil vi overhovedet folkeskolen i Gribskov?, spørger arrangørerne til debatarrangementet 17. august. Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fem lokale folkeskoler inviterer til åben debat

Under overskriften ’Fordi alle har ret til en fed folkeskole’ inviteres alle interesserede til såkaldt samtaleaften torsdag d. 17. august





DEBATARRANGEMENT De fem skolebestyrelsesformænd på kommunens folkeskoler har slået pjalterne sammen om en lokal debat om den lokale folkeskole op til det kommende kommunalvalg.

Vil vi overhovedet folkeskolen i Gribskov?, spørger initiativtagerne til mødet der afholdes torsdag d. 17. august kl.18-21 i Gribskov Kultursal. Og alle er velkomne, oplyser arrangørerne. Ikke mindst forældrene.

Sammen med Danmarks Lærerforening og Folkekirkens Skoletjeneste vil de fem skoler på denne samtaleaften udarbejde et ”manifest” til politikerne, som de skal svare på i efteråret, oplyser arrangørerne.

”Der er flere, der skal svare på det spørgsmål. Politikere og forældre har alle et ansvar for at det lykkes - skolen laver ikke sig selv, men er et produkt af den samlede vilje til at opretholde og fremtidssikre et fælles, offentligt skolevæsen. Hvilke værdier skal skolen give vores børn, og hvordan kan det lykkes? Hvilke rammer kræver det? Hvordan kan vi tiltrække og fastholde elever og medarbejdere - og endda være en positiv faktor for tilflytning til kommunen?, er nogle af de spørgsmål, som vi skal diskutere”, udtaler Jan Svensson, formand for Bjørnehøjskolen


Vil klæde politikerne på

Det er ønsket om at klæde politikerne på til dels at tænke skolerne ind i den langsigtede strategi for kommunen som helhed, og dels at have gode argumenter på hånden når der skal forhandles rammer for skolen, at skolerne og samarbejdspartnere arrangerer samtaleaften med fokus på visionerne.

Her vil arrangørerne spørge brugerne og de ansatte i skolerne, hvad de synes er vigtigt for at folkeskolen bliver fremtidssikret.

“Folkeskolerne i Gribskov oplever i stigende grad udfordringer. Det er på tide, at politikerne vedtager langtidsholdbare prioriteringer om det fælles i Gribskov kommune, som viser, at børnenes dannelse og uddannelse er vigtig og prioriteres”, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse til Ugeposten.

”Skolestruktur og reformindhold kræver nytænkning. Økonomien er svær at få til at hænge sammen under de lovgivningsmæssige rammer og politiske prioriteringer. De seneste år har budt på mange små og store nedskæringer, og det er noget, der mærkes, når tallene omsættes til hverdagen i skolen. Derfor er det vigtigt at have fælles fodslag og fælles visioner for vores skolevæsen i Gribskov, så vi ved hvilke indsatser, vi skal prioritere”, siger Charlotte Pedersen, formand for Gribskolen.

Hvad er en god folkeskole? Deltag i debatten som de fem lokale folkeskoler har arrangeret. Arkivfoto.
Hvad er en god folkeskole? Deltag i debatten som de fem lokale folkeskoler har arrangeret. Arkivfoto.

To inspirationsoplæg

Alle med tilknytning til folkeskolen; forældre, kommende forældre, lærere, elever i udskolingen samt ledelserne inviteres derfor til samtaleaften i Gribskov Kultursal torsdag d. 17/8 kl 18-21.

På mødet vil der være to oplæg til inspiration, men vigtigst er de efterfølgende workshops, hvor visioner og tanker om folkeskolen skal frem i lyset.

“Hvad er det egentlig, vi har af forventninger til skolen i hverdagen, og hvad ønsker vi, at børnene tager med sig ind i ungdoms- og voksenlivet?”, er det overordnede spørgsmål i aftenens workshop, oplyser arrangørerne.

“Når vi efter samtalerne har svar fra forældre, elever og lærere om hvad en skole skal kunne være, er det politikernes tur til at svare på, om de også gerne vil have en folkeskole, som folket vil”, forklarer arrangørerne om processen og arbejdsgangen, hvis det står til initiativtagerne.

Aftenen skal ifølge arrangørerne udmønte sig i et manifest om, hvad en god folkeskole skal indeholde, hvorefter dette manifest gives til de lokale politikere. Arkivfoto.
Aftenen skal ifølge arrangørerne udmønte sig i et manifest om, hvad en god folkeskole skal indeholde, hvorefter dette manifest gives til de lokale politikere. Arkivfoto.


Publiceret: 06. August 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere