Skiltestrid førte til dom for vold til 67-årig mand. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Skiltestrid førte til dom for vold til 67-årig mand. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dømt for vold: 66-årig mand ville ikke finde sig i at blive kaldt “gammel nar”

Ville slå kasketten af mand efter strid om skilte


voldsdom En heftig diskussion udviklede sig til vold, da to mænd kom op at toppes på Smedievej i Helsinge tilbage i januar 2017. Forleden fik en nu 67-årig mand så en dom for vold.

De to mænd var kommet op og skændtes, fordi det senere voldsoffer havde fjernet to skilte fra den 67-åriges grund. Efter den højlydte diskussion havde manden sat sig ind i en bil og lige inden kaldt den 67-årige for “en gammel nar”. Da det senere voldsoffer satte sig ind i bilen, ville den 67-årige daske til mandens kasket, men ramte ham i stedet med en knytnæve, står der i dommen.

Offeret havde ifølge en skadestueundersøgelse en lettere hævelse og ømhed i venstre kind og ømhed i 4.- og 5. halshvirvel.

Retten idømte manden en straf på 30 dages betinget fængsel. Der blev set formildende på mandens alder, at han var blevet krænket inden episoden, og at den 67-årige ikke var tidligere straffet.


Publiceret: 19. Maj 2017 11:25

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere