Kirsten Vegnberg og resten af Det Grønne Hus flytter omkring den 1. april. Foto: Jens Berg Thomsen
Kirsten Vegnberg og resten af Det Grønne Hus flytter omkring den 1. april. Foto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Det Grønne Hus flytter

En mere central placering venter for den frivillige forening, der samler ind via salg af genbrugsvarer






Der venter en ny adresse i hjertet af Helsinge for genbrugsbutikken Det Grønne Hus. Foreningen bag, der samler ind til gode formål, har valgt at rykke teltpælene op og flytter fra sin nuværende adresse på Møllestien og hen til torvet på Østergade.

“Der skal jo bygges lejligheder bagved her, hvor vi er nu, og det giver noget usikkerhed. Der skal ikke mange gangbroer hen over en åben gade til, at folk vil holde sig væk. Samtidig tror vi, at ejeren af bygningen godt kunne finde på at sælge den, hvis det gav mere end den husleje, vi betaler. Og så vil vi gerne tættere på, hvor tingene foregår, og det kommer vi, når vi kommer til at ligge mere centralt,” siger Kirsten Vengberg, der er formand for foreningen.


Flytter ind i bank

Foreningen flytter ind i den bygning, der tidligere husede Nordea i Helsinge, og hvor Sparekassen Sjælland åbner på et senere tidspunkt. Det Grønne Hus har ligget på sin nuværende adresse, siden det hele begyndte for snart 17 år siden, fortæller Kirsten Vegnberg. Pladsen i det nye sted bliver nogenlunde den samme som i dag - omkring de 250 kvadratmeter, men i modsætning til det nuværende, grønne hus, bliver der knap så mange hjørner at gå rundt i på det nye sted, og de nye kvadratmeter er “mere reelle,” fortæller Kirsten Vengberg.

Det er 30 frivillige, der gør, at Det Grønne Hus fungerer og kan give sit overskud videre til foreninger, der har et “socialt eller kulturelt sigte,” som der står i foreningens formålsparagraf.

Flytningen sker også, så butikken kan sælge noget mere.

“Vi skal ikke bare sælge, så vi kan betale huslejen og ikke andet. Vi skal leve op til vores formål,” siger Kirsten Vegnberg.

Overskuddet fra salget går til foreninger i Gribskov Kommune. Foto: Jens Berg Thomsen
Overskuddet fra salget går til foreninger i Gribskov Kommune. Foto: Jens Berg Thomsen

Vil gerne åbne om mandagen

Den nye butik bliver også bygget lidt om, når den skal huse Det Grønne Hus. Banken skal ligge ud til Østergade, mens Det Grønne Hus får revet en rød murstensmur ned ud til det lille strøg, der ligger på siden af bygningen. Her bliver der så indgang til genbrugsbutikken.

De 30 frivillige i Det Grønne Hus har ligget nogenlunde konstant i et stykke tid, men der må også gerne komme flere til, fortæller formanden.

“Som det er i dag, holder vi lukket om mandagen, og det kunne vi da godt tænke os at lave om på,” siger Kirsten Vegnberg.

Selve flytnngen kommer til at foregå sådan, at den nuværende butik kommer til at fungere, som den gør i dag, frem til omkring midten af marts måned. Derefter begynder nedpakningen af varer og reoler, men butikken er fortsat åben for salg og indlevering, fortæller Det Grønne Hus.

Omkring 1. april 2018 er Det Grønne Hus flyttet.

Den nye butik er på nogenlunde samme antal kvadratmeter som den snart tidligere. Foto: Jens Berg Thomsen
Den nye butik er på nogenlunde samme antal kvadratmeter som den snart tidligere. Foto: Jens Berg Thomsen

Der er 30 frivillige i Det Grønne Hus - men der må gerne komme flere, fortæller formanden. Foto: Jens Berg Thomsen
Der er 30 frivillige i Det Grønne Hus - men der må gerne komme flere, fortæller formanden. Foto: Jens Berg Thomsen

Det Grønne Hus har eksisteret i 17 år til august. Foto: Jens Berg Thomsen
Det Grønne Hus har eksisteret i 17 år til august. Foto: Jens Berg Thomsen

Publiceret: 15. Januar 2018 19:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov