Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Nu er det nok

John Winkler Neumann, Høbjergvej 14, 3200 Helsinge

Kildevejskrydset ved Holløse er årsag til så mange alvorlige trafikulykker, at det kræver handling.

Det er uacceptabelt, at der fortsat sker så mange alvorlige ulykker med store menneskelige omkostninger.

Hvis politikerne ikke kan finde penge til en trafiksikker løsning, så må politikerne alvorligt overveje, at lukke udkørslen til Kildevej fra Tibirkebro og Askemosevej, eller i det mindste sørge før, at man ikke kan krydse Kildevej det pågældende sted.

Selv om det godt kan undre, at der sker så mange ulykker i krydset, så må man bare konstatere, at krydset er et dødskryds.

Den 15. marts 2016 skrev jeg her i Ugeposten, at der måtte ske noget for at stoppe de mange ulykker. Intet er sket fra kommunens side, selvom sagen har været drøftet politisk.

Kommunen må nu bede Vejdirektoratet om hjælp til forslag til en løsning, da kommunen nu i årevis ikke selv har kunnet finde en løsning.

Hvis byrådet ikke handler nu, så er det ansvarspådragende og kan udløse en erstatningssag fra den næste bilist, der bliver skadet, fordi vedkommende bliver påkørt af en krydsende bilist.

Gribskov Kommune kan ikke længere bare lade stå til.

John Winkler Neumann

Høbjergvej 14

3200 Helsinge


Publiceret: 20. Marts 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere
Ugeposten Gribskov
Seneste
Ugeposten Gribskov
Mest læste
Ugeposten Gribskov
112