Gribskovs skoleelever og lærere bør have kortere skoledage, mener lærernes lokale fagforeningsformand, Allan Nielsen, i dette indlæg. Arkivfoto.
Gribskovs skoleelever og lærere bør have kortere skoledage, mener lærernes lokale fagforeningsformand, Allan Nielsen, i dette indlæg. Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lærerne bakker fortsat op om skolereformen

Af Allan Nielsen, formand, Gribskov Lærerkreds

Jeg synes, at skolerne er nået langt med gennemførelsen af skolereformen.

Ikke alt har været nemt, men i forhold til at nå væsentlige mål, er kommunens folkeskoler nået langt på det resursegrundlag, som Byrådet har besluttet for skolerne. Selvfølgelig favoriserer alle elever af at have engelsk fra 1. klasse af, tysk fra 5. klassetrin, et solidt fokus på faglighed i dansk og matematik og bevægelse og sundhed. Bare for at nævne nogle af de gode ting i reformen.

Undervisningsministeren åbner nu mulighed for forsøg med kortere skoledage. Det er en god ide! Dette er en åbning i arbejdet med reformen, som lærerne i Gribskov Kommune støtter og kan se mange gode perspektiver i.

Derfor er opfordringen fra lærerne til Børneudvalget i Gribskov Kommune, at kommunen skal søge om at blive en del af Undervisningsministerens forsøgsordning. En vigtig del af denne forsøgsordning er, at resurser, der evt. måtte spares som led i denne ordning, skal blive på den enkelte skole og bruges til aktiviteter, der bidrager til at øge kvaliteten i undervisningen af eleverne.

Dette hænger rigtig godt sammen med lærernes syn på undervisning:

Det er kvaliteten i undervisningen, der er afgørende for elevernes læring og ikke mængden af timer, som gør, at man lærer noget.

Lærerne bakker fortsat op om reformen og ser frem til kortere skoledage for eleverne.


Publiceret: 15. April 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Annonce
ANNONCER
Se flere