Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Et godt liv

Af Bo Jul Nielsen, Socialdemokratiet. Byrådsmedlem og borgmesterkandidat


 

I Gribskov Kommune skal vores børn og unge have gode muligheder for at kunne dyrke sport og gå i skole/ institution i deres lokalområde. Det er altafgørende for de unges trivsel og læring, at vi har gode skoler, institutionerne og sportsfaciliteter.

Der er alt for mange unge i Gribskov kommune, der ikke får en uddannelse, og det skal vi have lavet om på. Derfor er der brug for en styrkelse af det helt nære for vores børn i vores daginstitution og skoler.

Socialdemokratiet tror på at stærke folkeskoler, giver alle børn og unge en god start på livet. Vi tror på eksistensen af folkeskolen i lokalsamfundet, og vil gøre alt for bevarelsen, da en lukning af skolen også kan føre til lukning af lokalsamfundet. Vi ønsker derfor en dialog med lokalsamfundene om hvordan vi bedst styrker de lokale skoler og fremtidssikrer dem.

Socialdemokratiet, vil arbejde benhårdt for, at der kommer flere pædagogiske medarbejder i institutionerne og i vores skoler.

En tidlig og forebyggende indsats giver vores børn den bedste start på livet, og kan både gøre dem til hele mennesker når de forlader folkeskolen, men også med til at højne fagligheden.

I de sidste år har børneområdet været igennem en hård tid og det har været på bekostning af det gode arbejdsmiljø. Vi vil derfor arbejde for at der kommer langt mere fokus på et godt arbejdsmiljø på vores skoler og institutioner. Vi vil gøre det i tæt dialog med medarbejderne og de faglige organisationer, for at Gribskov kommune skal være et godt sted at arbejde.

I Socialdemokratiet tror vi på, at for at vi skal lykkes med at få flere unge til at få en uddannelse, skal forældre og forældrebestyrelsen inddrages mere i beslutningerne og det skal forgå helt ude på den enkle skole og institution. For at komme helt i mål skal der ske en opprioritering af produktionsskolen og der skal arbejdes på, at der kommer erhvervsuddannelses grundforløb til Gribskov kommune. For eksempel kunne en turisme-uddannelse være en mulighed i forbindelse med en ny erhvervsuddannelse, og her kunne der eventuelt også indtænkes et nyt kollegium i Gribskov kommune.

Socialdemokratiet vil give vores børn de bedste forudsætninger for at klare sig godt, og få et svendebrev eller en studenterhue.

For vi må ikke svigte de unge, hvilket indbefatter at alle skal have gode muligheder for uddannelse. På den måde vil der også være større sandsynlighed for, at de ikke havner i bandemiljøet.

Socialdemokratiet vil ”Velfærd først” og det gælder også børne- og ungeområdet.


Publiceret: 09. November 2017 12:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere