Kommunalvalg 2017
"Som samfund hylder vi dem, der går den direkte vej. De målrettede. Dem der går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Bliver man dygtigere af det? Bliver man et mere indlevende, helt og empatisk menneske af det? Bliver man en dygtigere læge, advokat eller lignende af det?"
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Er den direkte vej altid den rigtige vej?

Af Trine Egetved, Konservative. Børneudvalgsformand


Efter den sidste tids valgdebat kunne jeg godt tænke mig at dele lidt tanker omkring vores samfund og det liv, vi byder vores børn. Forleden var jeg til en valgdebat, hvor børnene spurgte efter psykologhjælp og kortere arbejdstid til deres forældre - “Så de er hjemme og har tid til at tale med os”.

Så mens vi politikere diskuterer, hvordan vi kan få flere pædagoger til at passe vores børn, fylde dagen med pædagogisk korrekte tilbud, så ønsker børnene, at deres forældre er mere hjemme og har tid til at tale med dem.

Samtidig er der - med en socialdemokratisk undervisningsminister i spidsen - blevet skabt et skolesystem, som har genereret en så lang skoledag, at vi slider børnene op. Det betyder, at alt den naturlige læring, som børn fik i deres fritid med fritidsjob, masser af sport osv. nu skal erstattes af læringsplaner og fagligt udbytte.

Skulle vi ligge stoppe op engang og få tænkt os om?

Hvad er det egentlig for nogle mennesker, vi ønsker der kommer ud af de små børn, som vi vælger at sætte i verden.

Som samfund hylder vi dem, der går den direkte vej. De målrettede. Dem der går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Bliver man dygtigere af det? Bliver man et mere indlevende, helt og empatisk menneske af det? Bliver man en dygtigere læge, advokat eller lignende af det?

Selvfølgelig skal man gå direkte, hvis man er klar, men hvad nu, hvis man slet ikke er klar til at træffe så stor en beslutning?

Jeg kan ikke forstå, at vi ikke længere også hylder dem, der tager ud og oplever verden, arbejder lidt, tager et sabbatår og bliver rigtigt voksen, inden de træffer valg om uddannelse.

Jeg tror på, at det er sundt, at man kommer ud og oplever den virkelige verden i stedet for at være i et lukket uddannelsesmiljø, fra man er otte måneder, til man er 25 år og færdig med universitet.

Vi kan ikke løse alle de udfordringer kommunalt, men vi kan alligevel gøre nogle ting, som giver mere frihed og plads i hverdagen.

Skoledagen skal forkortes, så der igen er plads til fritidsjob og fritidsinteresser.

Vi skal tale andre uddannelser end gymnasiet og derefter universitet op. Det er ikke en skam at gå i mesterlære eller uddanne sig på anden vis. Vi har også brug for håndværkere, mekanikere mv. i fremtiden.

Men Danmark har i de seneste 8-10 år været ramt af en gang uddannelsessnobberi, hvor de unge mennesker tror, at det er forkert, ikke at ville gå efter en universitetsuddannelse. Det er synd, og det stresser de store 'børn'. For de er jo stadig kun store børn, når de skal vælge. Lad os i stedet fokusere på, at få alle i gang med noget, de brænder for, og fortælle dem, at det er ok ikke altid at gå den direkte vej.

Og så tilbage til den unge mand, der efterspurgte tid med sine forældre.

Vi kan ikke løse det hele kommunalt, men vi kan gøre små ting.

Bedre infrastruktur, så man kommer hurtigere til og fra arbejde, bedre mobil- og internetdækning, så det bliver nemmere at have hjemmearbejdsdage, flere arbejdspladser lokalt i kommunen.

Hvad kan vi selv gøre som forældre? Vi skal blive bedre til at prioritere i vores liv og tage ansvar for dem, som vi elsker allermest.


Publiceret: 10. November 2017 09:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere