Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: En vigtig investering

Af Susan Kjeldgaard, Alternativet


 

Det er ikke til at komme til for gode og velmente holdninger om at skaffe midler og gode vilkår for vores børn og unge og folkeskolen.

Hvis alle disse valgløfter fortsætter, vil vi få en let byrådsperiode på det område.

Måske er det udtryk for, at mange politikere har opdaget, at en folkeskole og et dagtilbud er af største betydning for de berørte forældre og børn, og for at være den kommune man vælger til.

Vækstønsker uden fundamentet i orden, har ikke virket endnu.

Skolen er vores allesammens vigtigste og mest demokratidannende møde med samfundet. Derudover skal skolen være bygget på individets ret til, at udvikle sig frit og i overensstemmelse med egne iboende evner og interesser. I Alternativet mener vi, at det lige præcis i denne kommune, så også bør gøres i samspil med den mangfoldige natur vi har.

Den store interesse og megen tale om folkeskolen og dens plads i samfundet, lokalt som kommunalt mener vi er helt afgørende. Og det bliver svært at være uenige om dens værdi. Og de fleste indlæg i ugeposten, handler også om den uendeligt mangfoldige og yderst basale betydning, en god skole har for både Gribskov og hele landet.

I Alternativet mener vi, at der kommer ingen vækst uden investeringer på alle fronter. Derfor skal der investeres i vores børne- og skoleområde. Og det vil vi stå på mål for herfra og igennem den kommende byrådsperiode. Vi vil lave investeringerne i samarbejde med forældre – lærerne og pædagoger. For det er for os vigtigt at ejerskabet af skolen, daginstitutionen m.m. ligger hos det det lokalsamfund den befinder sig i. Ud af skolen, skal ungdomslivet jo også udspringe og sammen med kulturen, idrætten og de interesser som børnene vokser op med. Dette former jo også hvilke unge mennesker de bliver og den dannelse der ligger i børnenes grundfundament. Derfor er det vigtigt hvilke tilbud vi skal skabe og støtte til og for ungdommen. En ting er sikkert at børnene og de unge skal med på råd og at vi skal lytte til dem.

Grundlæggende så mener vi, at de små lokalsamfund sammen med byrådet har medansvaret for den lokale skole og det børne-, ungeliv der skal være. Derfor skal vi alle i arbejdstøjet, så man ikke kan andet end at støtte op om sin lokale skole. Gennem det arbejde forbliver lokalsamfundet et levende centrum for alle, men naturligvis mest for dem som bor der.

Den grønne bæredygtige omstilling gennem lokaldemokratiet, involvering og medansvar er og bliver vejen frem, også på skole- børne- og unge området


Publiceret: 10. November 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere