Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ændring af lokalplanen på Sandet



Af Annelone Jensen og

Erland Kongsdal Pedersen

sommerhusejere på Sandet

Miljøbeskyttelsesloven spænder ben for Rema 1000, som vil opføre en butik midt i sommerhusområdet på Sandet.

I Miljøbeskyttelsesloven er der beskrevet nogle grænseværdier for støj i forbindelse med oprettelse af en ny dagligvarebutik.

Miljøstyrelsen skriver:

Ved planlægning af en ny butik, skal man gøre sig klart, om der findes, eller er planlagt støjfølsomme områder (typisk boliger) ikke kun tæt ved butikken, men også længere væk. Hvis støjen er godt afskærmet eller støjdæmpet, kan 100 m være tilstrækkeligt. I modsat fald kan den nødvendige afstand være 2-3 gange større eller mere.

På kortet herunder ser man en afstand på 300 m fra læsserampen, hvorfra det meste støj vil komme.

Da der øjensynligt ikke kommer støjværn ud mod Frederiksværkvejen, må det forventes at afstanden til nærmeste beboelse overfor, skal være minimum 300 meter. Indenfor de 300 m ligger der rigtig mange sommerhuse.

Derfor er det utænkeligt, at projektet kan realiseres inden for lovens rammer.

Støj kan være sundhedsfarlig og i værste fald kan det udløse stress og forhøjet blodtryk. Man flytter normalt ind i sommerhuset, for at slappe af og nyde naturen.


Trafikken

Frederiksværkvejen er smal på dette sted og der er ikke mulighed for at lave svingningsbaner. Bilister som kommer fra vest og skal svinge ind på Klitrosevej, kan derfor risikere at skabe kø. Specielt i weekender kommer der mange cykelhold forbi på vejen og de fleste kører ikke langsomt.

Hvis der nu skulle holde en stor lastbil i venteposition, på at komme ind til læsserampen, skal cyklisterne overhale lastbilen og de kommer hermed over i modsatte vejbane.

På strækningen kører der ofte ambulancer og lægebiler med fuld udrykning. Præcis ud for restaurant Tinggården er farten fra disse køretøjer meget høj og d.v.s. tit mere end 100 km i timen.

Derfor er det uhensigtsmæssigt, at der skal skabes kødannelser i området.

50 % af alle grundejere i Gribskov Kommune er sommerhusejere.

De lægger mange penge i kommunen i butikker, svømmehaller, kulturhuse og ikke mindst i ejendoms-skatter!

De fleste af os sommerhusbeboere har ingen stemmeret, når der er kommunalvalg i Gribskov Kommune, men sommerhusejerne bør behandles på lige fod med de faste beboere.

De mange grundejerforeninger og sommerhusbeboere er med til at forskønne området, da de f.eks. vedligeholder stier, veje og grønne områder for egne penge.


Publiceret: 10. August 2017 18:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere