Kommunalvalg 2017
600 borgere - og dermed vælgere - er berørt. Og de vil gerne vide hvor de bør sætte deres kryds d. 21. november.
600 borgere - og dermed vælgere - er berørt. Og de vil gerne vide hvor de bør sætte deres kryds d. 21. november.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: 263 familier på venteliste i Helsinge

Af Carl Peter Skytte, formand for Afdeling 858 - 304 boliger, Gribskov


Boligselskabet Rosenvænget byggede i 2012 50 boliger på Frederiksborgvej 42/44/46 - Askly. Byggeriet er et almennyttigt byggeri med meget rimelige huslejer. Administrator er Domea og bebyggelsen består af fire boligblokke med 25 ældre-boliger (visiteres af kommunen) og yderligere 25 familieboliger: 19 3-værelseslejligheder , 3 4-værelseslejligheder, og 3 2-værelseslejligheder.

Et sådant byggeri kræver, at Gribskov Kommune stiller en bankgaranti. Byggeriet kom i stand under daværende borgmester, Jan Ferdinandsen. Samme borgmester fik udarbejdet et ”skema-projekt” på 30 almennyttige boliger af arkitekt KHS 08.08.13. Dette byggeri skulle være ”ASKLY 2” og skulle bygges på den tomme nabogrund på Vognmarken og være i samme byggestil som etape 1. Projektet er ikke blevet realiseret til dato.

Her er problemet: På ventelisten her til ASKLY er i skrivende stund 85 aktive til 2-rums, 112 til 3-rums og 66 til 4-rums, samlet 263 aktive ansøgere. Den tomme grund på Vognmarken har nu ligget ”tom” i mere end fem år. Vi 50 familier i ASKLY har nu siden 01.12.12 haft udsigt til jordbunker og en svinesti uden lige. Det er en ”Øjenbæ” for vor kommune. Efterfølgende er bygget 14 nydelige ejerboliger Frederiksborgvej (36A-R). Boligerne har kostet omkring 2,2 millioner kroner, boligerne mod syd har kun haft udsigt til kæmpestore, beskidte jordbunker, i mere end to år.

Sammen med arkitekt Jes Sørensen, Rosenvænget og Domea har jeg deltaget i to møder med borgmester Kim Valentin og dir. Astrid Ravnsbæk for at få gang i dette byggeprojekt, uden held. Seneste melding fra kommunen (A.R.) fra den 19.06.17:

”Det er derfor indenfor de nuværende budgetrammer ikke muligt at gå videre med et sådant projekt.” Kommunen skal stille en grundkapital, en bankgaranti på cirka to millioner kroner. Projektet er nu reduceret til 24 boliger, fordelt på fire blokke i to etager.

Ændringen fra 30 til 24 boliger skyldes de store parkeringsproblemer omkring Gribskov Jobcenter og Aleris. Det samlede grundareal er på 4.440 m². Ved denne løsning frigøres cirka 1.000 m² af grunden, som kan bruges til 30-40 p-pladser nærmest Jobcenter, og lejes af kommunen, og dermed løse kvarterets store P-problemer.

Ejeren af grunden har tilbudt kommunen, at overtage nogle af kommunens boliger for at komme i gang med ASKLY 2.

Som bekendt har vi snart kommunevalg. Her i kommunen har Rosenvænget 508 boliger. Det betyder, at omkring 600 borgere skal afgive en stemme til dette valg. Vi vil alle gerne før valget vide, hvor vor stemme giver mest værdi.


Publiceret: 08. Oktober 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere