Debatten om Agnes Helene Jensens død har udartet sig til politisk mudderkast, mener Dansk Folkepartis Jonna Præst, der nu maner til ro og besindighed.
Debatten om Agnes Helene Jensens død har udartet sig til politisk mudderkast, mener Dansk Folkepartis Jonna Præst, der nu maner til ro og besindighed.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dansk Folkeparti: ’Giv nu Attendo ro’

Læs mere her



Dansk Folkepartis medlem af Social- og Sundhedsudvalget, Jonna Præst, tager nu bladet fra munden i sagen om 91-årige Agnes Helene Jensen, der døde efter måneders fejlbehandling, som omtalt i blandt andet Ugeposten.

Det sker efter uger med en debat, der stik i mod de pårørende ønske og opfordring i Ugeposten d. 18. juli, har udartet sig til politisk mudderkast. Det mener Jonna Præst.

“Det er jo næsten umuligt at åbne en af de lokale aviser uden der er en omtale af kommunens ældrepleje. Er det ikke på tide at give Attendo, både ledelse og medarbejdere, kommunens administration og social- og sundhedsudvalget, ro til at finde en løsning på de problemer ingen har ønsket?”, spørger Jonna Præst, og fortsætter.

“At byrådsmedlemmer udtaler ”frygt, uro, angst bekymring” løser ikke problemet, nærmere tværtimod”, siger Jonna Præst, og understreger at en hjemtagelse af hjemmeplejen fra private firmaer til kommunalt tilbud.


Socialdemokratiet var med til at udlicitere

“Alle Byrådsmedlemmer har et ansvar for kommunens ældrepleje og at den er betryggende. Forslag om at hjemtage plejen for så sker der ingen fejl, det er at putte blår i øjnene på borgerne. Da kommunen sidst havde ansvaret for plejen skete der også fejl, også selv om der blev givet tre-cifrede tillægsbevillinger.”

“Der er intet belæg for at privat ældrepleje er dårligere end kommunal ældrepleje. Begge skal levere den pleje der aftales og der sker fejl uanset hvem der har ansvaret”, understreger Jonna Præst.

Præst påpeger, at den udskældte udlicitering blev udarbejdet under en konservativ borgmester og med en socialdemokratisk udvalgsformand, der ikke gav den kommunale pleje mulighed for at byde ind, påpeger Jonna Præst.

“Dansk Folkeparti vedkender sit ansvar for at få den bedst mulige ældrepleje, men arbejdet sker i byrådets udvalg og ikke i pressen. For øvrigt havde det nuværende byråd ikke mulighed for at gøre indsigelse mod det udbudsmateriale der var udarbejdet af kompetente konsulenter. Giv nu de berørte parter ro til at arbejde. Problemet er for vigtigt for alle til at laves negativ politik på det. Giv nu Attendos personale ro til at udføre deres arbejde og som de i langt de fleste tilfælde udfører godt og tillidsvækkende. Kære udvalgskolleger i Social- og sundhedsudvalget; hold nu op med at oppiske en stemning ingen kan være tjent med,” opfordrer Jonna Præst overfor Ugeposten.

“Der er intet belæg for at privat ældrepleje er dårligere end kommunal ældrepleje. Begge skal levere den pleje der aftales og der sker fejl uanset hvem der har ansvaret”, siger Jonna Præst som kommentar til den verserende lokalpolitiske debat om privat versus kommunal pleje. Pressefoto.
“Der er intet belæg for at privat ældrepleje er dårligere end kommunal ældrepleje. Begge skal levere den pleje der aftales og der sker fejl uanset hvem der har ansvaret”, siger Jonna Præst som kommentar til den verserende lokalpolitiske debat om privat versus kommunal pleje. Pressefoto.

Publiceret: 08. August 2017 04:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere