Sådan ser den ud, den unikke mønt der blev fundet ved onsdagens udgravninger. (Foto: Henrik Rasmussen)
Sådan ser den ud, den unikke mønt der blev fundet ved onsdagens udgravninger. (Foto: Henrik Rasmussen)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Danmarkshistorie i Gribskov? : Unik vikingemønt fundet i Holløse

Museum Nordsjælland kan have gjort et helt unikt fund allerede ved onsdagens første udgravninger ved Holløse

HOLLØSE: Høsten skulle overståes før arkæologerne fra Museum Nordsjælland kunne gå i jorden, for at lede efter flere og eventuelle nye sølvmønter på marken, hvor amatørarkæolog Henrik Rasmussen i sidste måned fandt 16 sølvmønter fra cirka år 1060.

Onsdag morgen kunne arkæologerne så gå i jorden, og med metaldetektorer, skovle og skeer, se efter om der skulle være flere mønter eller andre skatte i den lokale muld. Og det var der.

Forventer at finde mere

"Vi er kun 15 centimeter nede nu, og vi har allerede fundet fem mønter mere, og én af dem er ret speciel. Ingen af os har set den før, og vi har været i flere opslagsværker uden at kunne finde den, så det lader til at denne mønt er yderst sjælden, eller endda noget man aldrig har fundet før. Det bliver spændende at se, når vi får undersøgt den nærmere", siger amatørarkæolog Henrik Rasmussen til Ugeposten.

"Vi graver videre i dag og i morgen torsdag, og vi skal ned i 40-50 centimeter, så vi forventer helt klart at finde flere mønter", konstaterer en forståeligt nok begejstret og glad Henrik Rasmussen i telefonen umiddelbart inden Ugeposten Weekends deadline onsdag.

Ugeposten følger op på sagen på ugeposten.dk og i Ugeposten på tirsdag.

Amatørarkæolog Henrik Rasmussen gik forrest ved onsdagens udgravninger, hvor man allerede fra morgenstunden fandt fem mønter mere fra den skat på 16 sølvmønter der blev fundet i sidste måned. (Foto: Jan F. Stephan)

I to dage graves der en centimeter ad gangen. Der skal i alt graves 50 centimeter ned i den lokale muld, hvor der forventes at findes flere mønter.
I to dage graves der en centimeter ad gangen. Der skal i alt graves 50 centimeter ned i den lokale muld, hvor der forventes at findes flere mønter.

Sådan ser de 16 mønter fra år 1060 ud, som Henrik Rasmussen fandt i sidste måned. I disse dage dukker der flere mønter op på en mark ved Holløse.
Sådan ser de 16 mønter fra år 1060 ud, som Henrik Rasmussen fandt i sidste måned. I disse dage dukker der flere mønter op på en mark ved Holløse.

Publiceret: 26. August 2015 11:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt