“Der er kun en ting der giver mening, og det er at prioritere at borgeren i eget hjem får en mere fokuseret behandling, omsorg og pleje når borgeren bliver syg og dårlig på den ene eller den anden måde. Flere besøg og den rette pleje og omsorg koster selvfølgelig penge her og nu, men de penge er givet godt ud - både i forhold til borgerens livskvalitet, men sandelig også i forhold til at det koster 4-5.000 kroner pr. døgn at have en borger indlagt på sygehuset”, siger Birgitte og Martin Marburger som et konkret forslag til, hvordan der kan forebygges og spares penge.
“Der er kun en ting der giver mening, og det er at prioritere at borgeren i eget hjem får en mere fokuseret behandling, omsorg og pleje når borgeren bliver syg og dårlig på den ene eller den anden måde. Flere besøg og den rette pleje og omsorg koster selvfølgelig penge her og nu, men de penge er givet godt ud - både i forhold til borgerens livskvalitet, men sandelig også i forhold til at det koster 4-5.000 kroner pr. døgn at have en borger indlagt på sygehuset”, siger Birgitte og Martin Marburger som et konkret forslag til, hvordan der kan forebygges og spares penge.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

BM Pleje om ældre-udbud: 'Vi sagde ret hurtigt, at præmisserne var urealistiske, men der blev ikke lyttet

Ugeposten har talt med parret bag BM Pleje, der giver deres bedste råd og konkrete forslag som inspiration til det kommende 360 graders eftersyn af ældreområdet





Gribskov Kommune ligger i den kedelige top af listen over kommuner med flest genindlæggelser. En kæmpe udgift for Gribskov Kommune, og dårlig livskvalitet for borgeren.

Derfor var der også i valgkampen op til kommunalvalget i november da også bred politisk enighed om, at der skal massivt fokus på netop genindlæggelser i Gribskov Kommune, med det formål at nedbringe antallet.

Indlæggelser og genindlæggelser er i naturligt fokus i byrådets kommende 360 graders eftersyn af ældreområdet, og hos BM Pleje og ægteparret bag virksomheden, har man da også et par gode råd med på vejen i det kommende fokus og arbejde.


Konkret forslag: Prioriter pleje og omsorg i hjemmet

“Der er kun en ting der giver mening, og det er at prioritere, at borgeren i eget hjem får en mere fokuseret behandling, omsorg og pleje når borgeren bliver syg og dårlig på den ene eller den anden måde. Flere besøg og den rette pleje og omsorg koster selvfølgelig penge her og nu, men de penge er givet godt ud - både i forhold til borgerens livskvalitet, men sandelig også i forhold til at det koster 4-5.000 kroner pr. døgn at have en borger indlagt på sygehuset. Og ofte ser man borgere, der bliver både en, to eller tre dage ekstra på sygehuset fordi man ikke kan få dem hjem af den ene eller den anden grund, og dét er også dyrt, og en dum ekstraudgift. Det er forebyggelse, og det kan betale sig,” siger Birgitte Marburger, der sammen med manden Martin Marburger driver BM Pleje.

BM Pleje var en blandt fem fritvalgs-leverandører på plejeområdet i Gribskov Kommune. Sammen med Aleris, Bonderosen, Estrids og hovedleverandøren Attendo var BM Pleje med som aktører i 'Danmarks største udbud' på plejeområdet i Gribskov Kommune, men ikke længe.


Urealistisk præmis

“Vi sagde ret hurtigt, at præmisserne var urealistiske, men der blev faktisk ikke lyttet. Én efter én faldt fra, og vi blev frataget sygeplejedelen i 2016, hvorefter vi nu er en af fritvalgsleverandørerne på personlig pleje, hjemmepleje og rengøring, men ikke hjemmesygepleje. Det er vi egentlig fint tilfredse med, for vi vil ikke være en del af hjemmesygeplejen under de vilkår der er nu. Aldrig i livet”, siger Birgitte Marburger, og Martin Marburger supplerer.

“Dengang som nu var det sådan, at man oppe fra sagde; 'Vi vil have dette, og det koster denne pris, kan I byde ind?' Og prisen var sat af hovedleverandøren. Der var ikke noget at rafle om. Men det var og er urealistisk at udføre noget der minder om bare anstændig hjemmesygepleje for 30 kroner om dagen. De 30 kroner om dagen gælder for alle, både Fru Jensen der skal have doseret sin medicin to gange om måneden, og Fru Nielsen der skal have tre besøg om dagen på grund af sygdom. Regnestykket for Fru Jensen hænger lige sammen med hvad der svarer til en timepris for en sygeplejerske hvis du ganger de 30 kroner med antal dage på en måned, mens enhver kan se, at det ikke hænger sammen med lønninger til sygeplejersker i regnestykket for Fru Nielsen”, forklarer Martin Marburger.


Nye tider, nye måder

“Det er da også kun Attendo der er tilbage nu af de fem oprindelige, og det viser med al tydelighed, at det ikke hænger sammen, når alle andre er faldet fra. Det er vores håb og opfordring til politikerne, at man ud fra de seneste års erfaringer, ikke dikterer oppe fra, men også spørger nede fra, til os og andre, hvad der virker og hvad der ikke virker. Vi har erfaringerne, og det nye byråd har viljen til dialog, så kan det godt være at der kommer noget godt ud af det hele. Vi er ret sikre på, at mange gerne vil være med, og sammen med politikere og forvaltning være med til sammen at skabe en ny måde at drive ældrepleje på. Vi stiller os gerne til rådighed. Ikke for at byde ind på hjemmesygeplejen. Slet ikke. Det kunne vi ikke drømme om at byde ind på. Men udelukkende for at se nye måder at gøre tingene på, sammen. Posen skal rystes”, understreger Martin Marburger, der sammen med hustruen Birgitte ser det som et positivt skridt, at det nye politiske flertal med to politiske udvalg fokuserer endnu mere på ældreområdet.

“Med Betina Sølver som formand for forebyggelsesudvalget og Pia Foght som formand for ældreudvalget ser det ud til, at der sker noget. Og vi krydser fingre for, at der nu bliver lyttet og handlet.”


Publiceret: 10. Januar 2018 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt