Peter A.G. og GNAGS åbner sommerens Gilleleje Festival fredag kl.19.00. (Arkivfoto)
Peter A.G. og GNAGS åbner sommerens Gilleleje Festival fredag kl.19.00. (Arkivfoto)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Billetsalget er skudt i gang: GNAGS åbner årets Gilleleje Festival


FESTIVAL Gilleleje Festival har nu de første navne på plads til sommerens festival 28.-29. juli.

Det er lykkedes Gilleleje Festival at få GNAGS til at starte festen fra den store scene fredag - og det må siges at være lidt af et scoop, da GNAGS kun spiller tre koncerter øst for Storebælt til sommer; i København, i Ringsted - og i Gilleleje.

Fredag aften forkæles publikum også med verdens bedste U2-kopiband, Die Herren, der går på scenen kl.22.00.

Lørdag er det Lis Sørensen der åbner den store scene, og Lars Lilholt med sit band der med et brag af en koncert styrer årets festival i havn lørdag aften.


Det voksne publikum der vil have en god fest

“Vi laver en festival til det voksne publikum der vil have en god fest med en masse god musik, og der synes vi, at vi rammer helt plet med de første fire navne”, siger Gilleleje Festivals Morten Ulrik Jørgensen til Ugeposten og fortsætter.

“Vi forvandler igen i år plænen ved Gilleleje Hallen om til en hyggelig festivalplads med masser af forskellige boder med vådt og tørt for enhver smag, masser af borde og bænke, en hyggelig atmosfære - og vi har igen i år den lille scene med de lokale unge musiktalenter. Vi er i fuld gang med planlægningen, og vi glæder os”, understreger Morten Ulrik Jørgensen på vegne af arrangørerne.

Billetterne til sommerens festival kan købes på:

www.ticketmaster.dk

Dagsbilletter koster kr. 250,- +gebyr, og en partoutbillet til begge dages festival koster kr. 350,-

Lis Sørensen kan opleves i Gilleleje lørdag 29. juli.
Lis Sørensen kan opleves i Gilleleje lørdag 29. juli.

Musikken tyvstarter i juni måned

Ud over sommerens to-dages festival, arrangerer Gilleleje Festival også Kim Larsen-koncert 8. juni i samarbejde med Bakkeselskabet, og Sankt Hans Aften med Outlandish 23. juni på 'Kulturbroen' i samarbejde med By C og Kulturhavn Gilleleje.

“Det er vigtigt for os, at Gilleleje Festival ikke kun er en super god festival to dage i sommerferien, men at vi de kommende år er med til at sikre musik, kultur og forskellige arrangementer hen over hele sæsonen”, forklarer Morten Ulrik Jørgensen til Ugeposten.

’Die Herren’ trykker den af som U2, og leverer koncerten som den ægte vare fredag aften i Gilleleje.
’Die Herren’ trykker den af som U2, og leverer koncerten som den ægte vare fredag aften i Gilleleje.

Lars Lilholt Band kommer ’hjem’ til Gilleleje lørdag 29. juli.
Lars Lilholt Band kommer ’hjem’ til Gilleleje lørdag 29. juli.

Publiceret: 13. Marts 2017 18:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Annonce
ANNONCER
Se flere