Anders Warming var manden bag den første generation Z4, der blev berømt for sine ind-og udadbuede karrosseriplader. Foto: Christian Schacht

Anders Warming var manden bag den første generation Z4, der blev berømt for sine ind-og udadbuede karrosseriplader. Foto: Christian Schacht

Dansk bildesigner går solo efter karriere hos BMW

Anders Warming, veteran fra BMW, Mini, VW og senest Borgward, har etableret sit eget designstudie i München

Af
Christian Schacht

design En af Danmarks førende bildesignere, Anders Warming, har oprettet sit eget designkontor. Efter en lang karriere med topjob hos bl. a. BMW og Mini og senest som designchef hos tyske Borgward har han besluttet at blive selvstændig med firmaet Warming Design.

Anders Warming er blevet selvstændig efter en lang karriere især hos BMW og Mini. Foto: Warming Design

Anders Warming er blevet selvstændig efter en lang karriere især hos BMW og Mini. Foto: Warming Design

Firmaet, der ligger i München, udfører klassiske opgaver inden for automobildesign, men især mere avancerede design, hvor man skaber køretøjer, "der skal honorere fremtidens krav til mobilitet".

Den 47-årige Anders Warming har arbejdet for BMW siden 1997 med undtagelse af et kort sidespring hos Volkswagen, og han blev især kendt for BMW's roadster Z4 fra 2002, som chokerede med sit højspændte miks af ind-og udadbuede karrosseriplader. Det var en bil, som for alvor bragte Anders Warming helt frem, sjovt nok videre til Volkswagen året efter, men i 2005 var han tilbage hos BMW, og et par år senere var han avanceret til jobbet som chef for BMW's udvendige design.

I 2011 blev han designchef hos BMW-ejede Mini, og det job havde han indtil 2017, hvor han forlod Mini og fik arbejdet som designdirektør hos det kinesisk-tyske Borgward. Her nåede han at præsentere en enkelt konceptbil.

En drøm

"Jeg har planlagt denne beslutning i ganske lang tid nu. Det har krævet meget forberedelse; jeg måtte vente på det rigtige øjeblik, og nu er det en drøm, der går i opfyldelse," siger Anders Warming til branchebladet Car Design News.

Det nye studie sigter mod at udnytte kraften i intelligent teknologi for at skabe strategisk bæredygtige produkter.

"Vi tror, at det fremtidige designkoncept vil strække sig langt ud over almindeligt bildesign: Vi vil i stigende grad bevæge os mod at skabe holistisk mobilitet inden for byarkitektur og tilsluttede digitale oplevelser," siger han.

FAKTA

Anders Warming

47 år, opvokset i Lyngby og Struer.

Eksamen fra Art Center College of Design i Schweiz og Californien.

Har været ansat i designafdelingerne hos VW og BMW.

Fra 2007-11: Chef for udvendigt design hos BMW - havde ansvaret for 1-, 3-og 5-serierne.

Fra 2011: Designchef for Mini.

Fra 2017: Øverste designansvarlige hos Borgward.

Fra maj 2019: Selvstændig.

Publiceret 13 August 2019 09:53

Livet i 1800-tallet: Med to-etages sporvogn til ferieliv i Gilleleje

"Må jeg nu bede læserne følge mig på rejsen fra København til Gilleleje en majmorgen i 1886. Man startede på den gamle Nordbanegård, omtrent hvor nu Studenterforeningen ligger, og kom i ro og mag til Hillerød hvor man skulle skifte over i Gribskovtoget.

Der, hvor toget stadig holder, gik man ind i en stor ladeagtig træbygning, hvor man forefandt det daværende tog, der bestod af lokomotiv, passagervogn og godsvogn. Passagervognen lignede nærmest en 2-etages sporvogn; den øverste etage var åben på siderne, så man kunne nyde udsigten til Gribskov. Det lyder jo rart, men det var for lyst sommertøj mindre behageligt. Der fyredes nemlig med en slags smuld, der udviklede en kraftig sort røg; denne forhindredes af skoven i at sprede sig, og sodpartiklerne lejrede sig derfor stille og fredeligt på sæderne.”

Sådan beskriver Thora Lytthans sin barndoms rejse fra København til Gilleleje i slutningen af 1800-tallet. Det kan man læse om i hendes artikel ”Det gamle Gilleleje – Nogle erindringer fra Tiaaret 1886-1896”, som blev trykt i skriftet ”Fra det gamle Gilleleje” i 1955. Men lad nu rejsen gå videre mod nord:

”Travlt havde man ikke dengang. Når toget havde forladt afgangshallen i Hillerød, hændte det ofte, at en forsinket rejsende kom løbende, og så holdt man og tog ham med. I Kagerup var der ophold, og tørstige sjæle kunne købe øl hos stationsmesteren. Så ventede toget yderligere, til øllet var drukket, og den tomme flaske kunne leveres tilbage. Ankommet til Græsted, hvor banen dengang endte, besteg man Ole Hansens lille Char-a-banc, (hestevogn, red) der i løbet af en times tid, ad en fuldstændig skyggeløs landevej, førte én til kroen i Gilleleje, hvor fra man ad Lejets dengang eneste, meget sandede gade nåede sit bestemmelsessted.”

Thora Lytthans var kun fire år, da hun første gang besøgte det lille fiskerleje, og familien Lytthans var blandt de første rigtige ”landliggere” fra København. Men den allerførste landliggerfamilie var – skriver hun – familien Lendorf. Arkitekt Carl Lendorf, som har lagt navn til Carl Lendorfsvej ved Strandbakkerne, købte Strandbakkerne i 1885. Thora Lytthans’ far, Emil Lytthans-Petersen, havde som tømrermester gennem årene arbejdet for Lendorf, og som tak for indsatsen blev Lytthans-Petersen tilbudt en grund ved siden af Lendorfs egen. Tømrermesteren byggede i første omgang tre huse helt nede for foden af bakkerne: ”et til arkitekt Lendorf, et til sig selv og et til Diakonissestiftelsen til ferieophold for vekslende søstre”, skriver Thora. Men hvad var det så for et liv, der udspillede sig dér?

”Åh, disse somre med det frie liv, hvor vi børn tumlede os ved stranden og i vandet, fangede krabber og søstjerner, samlede sten og muslingeskaller eller kurede ned ad bakkerne; det sidste var ikke videre velset, da græsfarven næsten ikke var til at få af tøjet”.

Kom der overnattende gæster, skulle de selvfølgelig se fyrene på Nakkehoved og fyrmester Fabers smukt anlagte terrassehave. Den kan man kun se ganske få spor af i dag. En velvillig fisker roede også familien en tur, hvis det var stille vejr. Men da Thora ikke var særlig søstærk, blev hun oftest på land og nøjedes med at se på vandet:

”Til daglig morede vi os også med at se på rutebådene til Jylland, der kom forbi hver mandag og torsdag ved nitiden om aftenen. Det var jo hjuldampere dengang, og hvis man lagde øret mod vandet, kunne man høre dunket af skovlene, mens skibene endnu var ved Hellebæk,” fortæller Thora.

”Sigtekage” om søndagen

Ferie var dengang kun noget, lærere og skolebørn havde. Så det var primært kvinder og børn, der tog til nordkysten om sommeren. De arbejdende herrer kom på besøg om søndagen, hvor der ventede dem et godt kaffebord med alt godt fra bagerens brødvogn:

”Traktementet var rigeligt, men enkelt, en hjemmebagt kringle og masser af Sigtekage med smør. Jeg kan endnu smage denne sidste; vognen fra Dronningmølle kom hver uge, og vi købte alt vort brød der. Bageren i Lejet havde så mange fluer, at man ikke vidste, om det var korender (rosiner, red.) eller fluer, der var i hans boller. ”

Uden hat og handsker

Men hvad var så den største forskel på landligger- og bylivet?

”Den største forskel mellem de to tilværelser lå på et punkt, hvor der nu til dags slet ikke er nogen forskel, nemlig med hensyn til, hvad man kan tillade sig på landet, men absolut ikke i byen. Man kunne dengang i København ikke gå et ærinde uden at være iført overtøj og hat, helst også handsker; hvis der dengang havde været ispinde, ville man have gjort sig fuldstændig umulig i det gode selskab, hvis man havde nydt en sådan uden for sine fire vægge. Derfor nød alle, store som små, dette at kunne frigøre sig for de bånd, der bandt en til daglig, og derfor fik man, tror jeg, mere ud af et landophold dengang selvom der jo også i vore dage er mennesker, der helst ligger på landet, hvor der er langt til Alfarvej og andre beboere, og som også nu får meget ud af opholdet.”

Så vidt Thora Lytthans’ erindringer. Hvad erindrer du? Om din barndoms ferier? Om dit frie børneliv eller dit spændende arbejdsliv. Dét vil vi i Gribskov Arkiv gerne vide. Skriv!! Og send til arkiv@gribskov.dk