Den nye MG er en lille SUV, men elbilen skulle være forbløffende rummelig. Fotos: MG

Den nye MG er en lille SUV, men elbilen skulle være forbløffende rummelig. Fotos: MG

Sportsvognsmærke kommer med ny elbil

MG, der er ejet af kinesisk bilproducent, er på vej med en elektrisk SUV. Forventet dansk lancering til næste år. Prisen kendes ikke, men den kan blive attraktiv

Af
Christian Schacht

Elektrisk Sidder man og bladrer i en af de nyere årbøger om biler, sikkert Bilrevyen, har der længe manglet et bilmærke.

Lige der, mellem tyske Mercedes-Benz og japanske Mitsubishi: det hæderkronede engelske MG, der har været væk fra det danske marked i næsten 15 år. Men det bliver der angiveligt rettet op på til næste år, hvor MG vil lancere en ny elbil i Danmark.

Interiøret ser pænt og nydeligt ud. Standardudstyret indeholder en skærm med Apple Carplay.

Interiøret ser pænt og nydeligt ud. Standardudstyret indeholder en skærm med Apple Carplay.

Den første er en 100 procent elektrisk SUV - MG ZS EV - der størrelsesmæssigt befinder sig mellem Nissan Juke og Nissan Qashqai.

Bilen skal sælges via internettet, men MG vil alliere sig med lokale eller regionale importører for at sikre en optimal kundeoplevelse.

Laves i Kina

Den nye MG, der bliver fremstillet i Kina, får en rækkevidde på ca. 263 km, hvilket er lidt under den billigste Nissan Leaf og Renault Zoe, som vognen ganske givet skal konkurrere med.

Batteriet har en kapacitet på 44,5 kWh, og det kan hurtiglade med op til 50 kW.

Dermed kan batteriet lades op fra 0 til 80 pct. på 45 min. Hjemmeladning kan dog kun foregå med op til 7,4 kW.

Ladeporten er placeret bag MG-logoet i fronten og er den mest gængse CCS-type 2.

Elmotoren yder 143 hk, hvilket skulle muliggøre en acceleration fra 0-100 km/ t. på ni sekunder.

Bilen har forhjulstræk.

Begejstrede journalister

MG ZS EV bliver lanceret i England, Norge og Holland allerede til efteråret, og de første engelske journalister, der har prøvet den, er ret positive.

Den er rummelig, både i kabine og bagagerum, køreegenskaberne er gode og ret sportslige, accelerationen er kvik, og kvaliteten virker god, er nogle af skudsmålene.

Interiøret er med otte tommer berøringsfølsom skærm, der har Apple Carplay.

Den helt store trumf forventes dog at blive prisen, der i hvert fald på den anden side af Nordsøen er lavere end konkurrenterne, men der er ingen danske prisindikationer. Et gæt kunne være 200.000 kr.

Er man mere til de sportsvogne, er der såmænd også en elbil på vej. Det er dog ikke MG selv, men firmaet RBW Sports & Classic Limited, der ombygger originale MGB'er til eldrift.

MG-navnet kommer i øvrigt af "Morris Garages", som var en Morris-forhandler i Oxford, som satte sin produktion af sportslige versioner med Morristeknik i gang. Det var i 1924.

FAKTA

MG i dag

Siden MG Rovers konkurs og efterfølgende salg til Kinas største bilproducent, Shanghai Automotive, SAIC, var der i perioden 2011-2016 produktion af bilerne i England, men modellerne har aldrig været solgt i resten af Europa.

Siden 2016 er alle MG-modeller blevet fremstillet i Kina.

Publiceret 31 July 2019 10:44

Livet i 1800-tallet: Med to-etages sporvogn til ferieliv i Gilleleje

"Må jeg nu bede læserne følge mig på rejsen fra København til Gilleleje en majmorgen i 1886. Man startede på den gamle Nordbanegård, omtrent hvor nu Studenterforeningen ligger, og kom i ro og mag til Hillerød hvor man skulle skifte over i Gribskovtoget.

Der, hvor toget stadig holder, gik man ind i en stor ladeagtig træbygning, hvor man forefandt det daværende tog, der bestod af lokomotiv, passagervogn og godsvogn. Passagervognen lignede nærmest en 2-etages sporvogn; den øverste etage var åben på siderne, så man kunne nyde udsigten til Gribskov. Det lyder jo rart, men det var for lyst sommertøj mindre behageligt. Der fyredes nemlig med en slags smuld, der udviklede en kraftig sort røg; denne forhindredes af skoven i at sprede sig, og sodpartiklerne lejrede sig derfor stille og fredeligt på sæderne.”

Sådan beskriver Thora Lytthans sin barndoms rejse fra København til Gilleleje i slutningen af 1800-tallet. Det kan man læse om i hendes artikel ”Det gamle Gilleleje – Nogle erindringer fra Tiaaret 1886-1896”, som blev trykt i skriftet ”Fra det gamle Gilleleje” i 1955. Men lad nu rejsen gå videre mod nord:

”Travlt havde man ikke dengang. Når toget havde forladt afgangshallen i Hillerød, hændte det ofte, at en forsinket rejsende kom løbende, og så holdt man og tog ham med. I Kagerup var der ophold, og tørstige sjæle kunne købe øl hos stationsmesteren. Så ventede toget yderligere, til øllet var drukket, og den tomme flaske kunne leveres tilbage. Ankommet til Græsted, hvor banen dengang endte, besteg man Ole Hansens lille Char-a-banc, (hestevogn, red) der i løbet af en times tid, ad en fuldstændig skyggeløs landevej, førte én til kroen i Gilleleje, hvor fra man ad Lejets dengang eneste, meget sandede gade nåede sit bestemmelsessted.”

Thora Lytthans var kun fire år, da hun første gang besøgte det lille fiskerleje, og familien Lytthans var blandt de første rigtige ”landliggere” fra København. Men den allerførste landliggerfamilie var – skriver hun – familien Lendorf. Arkitekt Carl Lendorf, som har lagt navn til Carl Lendorfsvej ved Strandbakkerne, købte Strandbakkerne i 1885. Thora Lytthans’ far, Emil Lytthans-Petersen, havde som tømrermester gennem årene arbejdet for Lendorf, og som tak for indsatsen blev Lytthans-Petersen tilbudt en grund ved siden af Lendorfs egen. Tømrermesteren byggede i første omgang tre huse helt nede for foden af bakkerne: ”et til arkitekt Lendorf, et til sig selv og et til Diakonissestiftelsen til ferieophold for vekslende søstre”, skriver Thora. Men hvad var det så for et liv, der udspillede sig dér?

”Åh, disse somre med det frie liv, hvor vi børn tumlede os ved stranden og i vandet, fangede krabber og søstjerner, samlede sten og muslingeskaller eller kurede ned ad bakkerne; det sidste var ikke videre velset, da græsfarven næsten ikke var til at få af tøjet”.

Kom der overnattende gæster, skulle de selvfølgelig se fyrene på Nakkehoved og fyrmester Fabers smukt anlagte terrassehave. Den kan man kun se ganske få spor af i dag. En velvillig fisker roede også familien en tur, hvis det var stille vejr. Men da Thora ikke var særlig søstærk, blev hun oftest på land og nøjedes med at se på vandet:

”Til daglig morede vi os også med at se på rutebådene til Jylland, der kom forbi hver mandag og torsdag ved nitiden om aftenen. Det var jo hjuldampere dengang, og hvis man lagde øret mod vandet, kunne man høre dunket af skovlene, mens skibene endnu var ved Hellebæk,” fortæller Thora.

”Sigtekage” om søndagen

Ferie var dengang kun noget, lærere og skolebørn havde. Så det var primært kvinder og børn, der tog til nordkysten om sommeren. De arbejdende herrer kom på besøg om søndagen, hvor der ventede dem et godt kaffebord med alt godt fra bagerens brødvogn:

”Traktementet var rigeligt, men enkelt, en hjemmebagt kringle og masser af Sigtekage med smør. Jeg kan endnu smage denne sidste; vognen fra Dronningmølle kom hver uge, og vi købte alt vort brød der. Bageren i Lejet havde så mange fluer, at man ikke vidste, om det var korender (rosiner, red.) eller fluer, der var i hans boller. ”

Uden hat og handsker

Men hvad var så den største forskel på landligger- og bylivet?

”Den største forskel mellem de to tilværelser lå på et punkt, hvor der nu til dags slet ikke er nogen forskel, nemlig med hensyn til, hvad man kan tillade sig på landet, men absolut ikke i byen. Man kunne dengang i København ikke gå et ærinde uden at være iført overtøj og hat, helst også handsker; hvis der dengang havde været ispinde, ville man have gjort sig fuldstændig umulig i det gode selskab, hvis man havde nydt en sådan uden for sine fire vægge. Derfor nød alle, store som små, dette at kunne frigøre sig for de bånd, der bandt en til daglig, og derfor fik man, tror jeg, mere ud af et landophold dengang selvom der jo også i vore dage er mennesker, der helst ligger på landet, hvor der er langt til Alfarvej og andre beboere, og som også nu får meget ud af opholdet.”

Så vidt Thora Lytthans’ erindringer. Hvad erindrer du? Om din barndoms ferier? Om dit frie børneliv eller dit spændende arbejdsliv. Dét vil vi i Gribskov Arkiv gerne vide. Skriv!! Og send til arkiv@gribskov.dk