Nu kan du få et anhængertræk til Tesla Model 3. Det giver f.eks. mulighed for at have en trailer eller cykelholder bag på elbilen. Foto: Tesla

Nu kan du få et anhængertræk til Tesla Model 3. Det giver f.eks. mulighed for at have en trailer eller cykelholder bag på elbilen. Foto: Tesla

Nu kan du få anhængertræk til Model 3

Der er dog ikke mulighed for campingvogn, men en trailer på op til 910 kg er en mulighed

Af
Jens Overgaard

tesla En udfordring på mange af de nye el-og plug-in hybridbiler er muligheden for at få anhængertræk på.

Det er nemlig udelukket på en række modeller.

Dog ikke på den nye Tesla Model 3. Her er det nu muligt at få anhængertræk på Model 3 Standard Range Plus, Model 3 Long Range med firehjulstræk og Model 3 Long Range med baghjulstræk.

Ingen campingvogn

Trækket giver bilen mulighed for at have op til 910 kg på krogen.

Det betyder, at Model 3 kan trække f.eks. en større trailer eller bådtrailer og kan udstyres med en cykelholder på krogen.

En campingvogn, som typisk vejer noget mere, er dog udelukket.

Anhængertrækket koster 8.300 kr. og leveres ab fabrik. Model 3 kan ikke få eftermonteret et anhængertræk. Men hvis du udelukkende skal køre med cykler, kan man også få tagbøjler til Model 3. En Model S kan slet ikke få anhængertræk, men her er tagbøjler også en mulighed. Den større Model X har til gengæld anhængertræk som standardudstyr. Den må endda have hele 2.270 kg på krogen.

Der er en tendens mod, at flere og flere elbiler kan monteres med anhængertræk, og det er således bla. også tilfældet med de nye Jaguar I-Pace, Audi e-tron og den kommende Mercedes-Benz EQC.

Publiceret 22 May 2019 15:28

Tisvilde Koret søger flere medlemmer

Sang Tisvilde Koret er et kvindekor, som lige nu består af 24 kvinder. Koret er et tre-stemmigt kor med et bredt repertoire.

"Koret ledes af Erik Knudsen, som er en ung ambitiøs korleder, der til stadighed uddanner sig videre og finder nye spændende veje for koret. Korlederens engagement og glæde ved sangen smitter og får alle i koret til at yde det bedste de har lært," skriver Tisvilde Koret i en pressemeddelelse. Koret synger sange fra den nordiske sangskat, sange med kirkeligt islæt og sange fra det lettere klassiske repertoire. Koret er så heldigt, at få lov til at synge i Vejby Kirkes Sognegård.. Man mødes hver mandag aften klokken 19.00 til 21.15.

Første aften i den nye sæson er mandag 2. september. Sæsonen strækker sig frem til slutningen af april 2020.

Alsang med musik til i Sognegården

arrangement Onsdag 28. august kl. 19-21.15 byder foreningen 'Musik og Kor i Tisvilde' på sommeralsang i Sognegården i Vejby.

"Alsang er for alle og kræver ingen tilmelding. Kom, som du er, og syng med den stemme, du har, og få et par fornøjelige timer sammen med andre," skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Musikerne Frede Knudsen, Ole Jacobsen og John Friis vil akkompagnere sangene og måske overraske med lidt af deres egen musik.

Man skal synge sange fra den danske sangskat som 'Se dig ud en sommerdag', 'Mormors kolonihavehus' og en enkelt svensk. Elise Stendevad vil fortælle små historier om sangene og deres digtere og komponister.

I pausen vil foreningen servere kaffe og hjemmebag, der koster 50 kr til sparegrisen.

Arrangementet er den første af i alt seks alsangsaftner, der vil komme i løbet af vinteren. Se mere på www.musikogkor-i-tisvilde.dk.

jesl