Danske designere er gode til at skære ind til benet i deres formsprog. De egenskaber kan bruges i bilindustrien, mener Jon Bak Lindhardt Fabricius. De unge med en bildesigner i maven kan prøve deres idéer af på efterskoleopholdet i Højer. Foto: Privat

Danske designere er gode til at skære ind til benet i deres formsprog. De egenskaber kan bruges i bilindustrien, mener Jon Bak Lindhardt Fabricius. De unge med en bildesigner i maven kan prøve deres idéer af på efterskoleopholdet i Højer. Foto: Privat

Unge kan afprøve drømme om at blive bildesigner

Ny designlinje på højskole

Af
Jens Overgaard

biler Henrik Fisker, Anders Warming og Stephan Rasmussen. Det er navne på danske bildesignere i den absolutte topklasse, og dem kan der blive flere af. I hvert fald hvis det står til Højer Design Efterskole, der som noget helt usædvanligt starter en linje inden for automotive design.

Selv om vejen til at blive bildesigner er lang, er der masser af potentiale herhjemme, fordi vi har en designtradition, som passer godt til bilindustrien. Det forklarer Jon Bak Lindhardt Fabricius, der står i spidsen for linjen og er uddannet bildesigner.

Han peger både på det udvendige og indvendige design.

"Bare se på de mange billedkunstnere, vi har herhjemme. Vi har en designtradition med at skære helt ind til benet. Det passer meget godt til bilindustrien," siger Jon Bak Lindhardt Fabricius, der nævner Arne Jacobsen-stolen 'Ægget' som et meget godt eksempel på det enkle design, der i høj grad også vil kunne inspirere ved interiøret.

Efterskolelinjen i automotive design går i gang i år, hvis der er tilslutning nok. Ellers bliver det i skoleåret 2020/ 21.

Publiceret 09 April 2019 15:25

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs