Citroën C3 er den foreløbig mest leasede bil i år. Foto: Christian Schacht

Citroën C3 er den foreløbig mest leasede bil i år. Foto: Christian Schacht

Danskerne har vænnet sig til at privatlease

Lidt over 5.000 biler blev privatleaset i første kvartal af 2019. Dermed holder den form for leasing dampen oppe. Citroën 3 er den mest populære

Af
Jens Overgaard

hitlisten Leasing af privatbilen er blevet en fast del af danskernes bilkøb. Og der er kommet gang i hjulene på den front efter det seneste års tumult med nye afgifter og brændstofangivelser.

Danskernes øjne retter sig dog mod de bilmodeller, som i forvejen dominerer toppen af bilsalgslisten.

Toyota Yaris besætter andenpladsen på top-20-listen over privatleasede biler. Foto: Christian Schacht

Toyota Yaris besætter andenpladsen på top-20-listen over privatleasede biler. Foto: Christian Schacht

Det viser en opgørelse over de mest populære leasingbiler i hele 2018 og i de første små tre måneder af 2019.

Her ligger de mest efterspurgte modeller år til dato bemærkelsesværdigt tæt. Her er Citroën C3 i front fulgt af Toyota Yaris og Volkswagen Polo.

En klassiker som VW Polo er nummer tre i oversigten over de populære leasingbiler i år. Foto: VW

En klassiker som VW Polo er nummer tre i oversigten over de populære leasingbiler i år. Foto: VW

Peugeot, som tidligere satsede massivt på privatleasing og dominerede listerne, har lagt om til salg og finansiering og er nu kun til stede med 208-modellen, som også lå et stykke nede ad listen i 2018.

Tilbud trækker

Citroën C3 er på banen med et økonomisk slagnummer af en udstyrsmodel med en startydelse på cirka 5.000 kr. og en månedlig ydelse på 1.900 kr. Mens Toyotas Yaris ligger på en andenplads med en udstyrsmodel, der koster 5.000 kr. i startydelse og 2.000 kr. i månedlig ydelse.

Nummer tre er klassikeren Volkswagen Polo, der i den 1,0-liters Trendline-basisversion har en startydelse på 15.000 kr. og en månedlig ydelse på 2.400 kr. og altså er dyrere.

Samlet set er vi med cirka 5.000 privatleasede biler tæt på tallene fra i fjor. Her var Polo nummer et. Men også høje placeringer af Golf, Touran, Passat, T-Roc og Up viste, at leasingdelen var med til at gøre VW til det mest solgte mærke igen i fjor.

FAKTA

Top 20 privatleasing år til dato

1. Citroën C3, 2. Toyota Yaris, 3. VW Polo, 4. Peugeot 208, 5. VW Golf, 6. Renault Clio, 7. Mercedes A-klasse, 8. Fiat 500, 9. Nissan Qashqai, 10. Skoda Octavia, 11. VW Tiguan, 12. Audi A3, 13. Mercedes C-Klasse, 14. VW Passat, 15. Citroën C4 Cactus, 16. Renault Captur, 17. VW Touran, 18. VW T-Roc, 19. Ford Focus, 20. Ford Fiesta

Kilde: De Danske Bilimportører.

Publiceret 08 April 2019 16:12

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs