Museet i Ulfborg havde 3.000 besøgende i fjor, men det kan blive mange flere, tror indehaver Carsten Andersen.

Museet i Ulfborg havde 3.000 besøgende i fjor, men det kan blive mange flere, tror indehaver Carsten Andersen.

Et eldorado af gamle Folkevogne

De mødtes første gang på Carstens Esso-station. Nu er Carsten og Sussi Andersen gift og sætter nu yderligere fart på deres fælles passion: Gamle Folkevogne. Museet i Ulfborg udvider

Af
Flemming Haslund

MUSEUM Carsten Andersen fra Ulfborg et stykke nordvest for Herning købte sin første Folkevogn, da han var 16 år. Han nåede ikke at få kørekort, inden han havde solgt den videre. Men han har mildest talt taget revanche og nu ejer han op mod 20 VW-biler. Dem udstiller han på familiens VW & Retro Museum i Ulfborg, og her er pladsen ved at blive trang. Derfor udvider museet nu for anden gang siden åbningen for bare fire år siden.

Udvidelse klar i marts

Ægteparret Sussi og Carsten Andersen er mildest talt vilde med Folkevogne. De bruger al deres fritid og deres opsparing på museet. De renoverer også selv de ellers tomme industribygninger, der nu udvider museet med yderligere 300 kvadratmeter, som er klar i marts.

VW er er stærkt brand, som der er stor interesse om. Se bare, det overlevede også dieselskandalen, siger Carsten Andersen.

VW er er stærkt brand, som der er stor interesse om. Se bare, det overlevede også dieselskandalen, siger Carsten Andersen.

Her skal blandt andet udstilles B&O’s gamle fabriksbrandbil. Den har museet i Ulfborg lånt af B&O Museet i Struer - en VW Pickup fra 1967, der er indrettet som slangevogn. Desuden bliver der plads til en række nyere klassiske modeller, blandt andet de første VW Golf og VW Polo. En af de første VW Lupo er også på vej.

Stærkt brand

Museet i Ulfborg havde 3.000 besøgende i fjor, men det kan blive mange flere, tror Carsten Andersen.

Carsten Andersen arbejder mange timer hver uge som lastbilchauffør, og museet har foreløbig kun åbent søndage.

Carsten Andersen arbejder mange timer hver uge som lastbilchauffør, og museet har foreløbig kun åbent søndage.

"VW er er stærkt brand, som der er stor interesse om. Se bare, det overlevede også dieselskandalen," siger Carsten Andersen.

Han arbejder mange timer hver uge som lastbilchauffør, og museet har foreløbig kun åbent søndage. Men nu er der ved at blive opbygget et hold af frivillige, som kan bistå ægteparret.

52-årige Carsten Andersen er opvokset på en servicestation i Ulfborg og har fået interessen for biler ind med benzinduften. Som 20-årig blev han Danmarks yngste forpagter af en Esso-servicestation i Lemvig. Her kom Sussi med post og blev inviteret på en biltur.

Publiceret 22 January 2019 14:54