Audi A6 årgang 2019 – klassisk udvendigt, men meget moderne kabine.

Audi A6 årgang 2019 – klassisk udvendigt, men meget moderne kabine.

Audi foran BMW og Mercedes

Audi vs. BMW vs. Mercedes er det evige slagsmål blandt de dyrere biler. I den såkaldte direktørklasse er Audis A6 den nyeste og lige nu den bedste

Af
Flemming Haslund

BILTEST Så er den nye A6’er fra Audi her. Fra dag ét i topform til at matche og - beviser denne test - på nogle områder overhale de indædte konkurrenter fra BMW og Mercedes.

Udvendigt ligner den nye A6 sig selv. Stregen er dog lidt strammere med smallere forlygter og lavere kølergrill, og på den måde minder en A6’er om ministerbilen, A8. Og inden døre får især rattet A6 til at ligne flere af mærkets konceptbiler.

Ingen afsked med diesel

Audi har på ingen måde taget afsked med diesel; således er det største udvalg af A6’ere med motor stavet med d. Den øjeblikkelige diskussion om brændstoffer til trods; præcis diesel er forklaringen på, at bilen med en effekt i nærheden af 300 hk har et forbrugstal på lige godt og vel 18 km/l.

Bagsædepladsen er stor, men bilens størrelse taget i betragtning kunne den være bedre.

Bagsædepladsen er stor, men bilens størrelse taget i betragtning kunne den være bedre.

Køreegenskaber er afgørende i denne klasse og husk på, at her kører vi en quattro med træk på alle fire. Bilen på sine store hjul er på en gang komfortabel og dynamisk. Især qua hjulene, 19” store, er forenden præcis på rattet. Presset til stor fart kvitterer bilen med en lille, altid venlig understyring.

Wow-effekt

Hvorfor vælge en Audi, når man kan få en BMW eller sågar en Mercedes? Og svaret er jo ikke bare ”Le Mans og Tom Kristensen!”

Når det gælder den nye A6’er er der to grunde, der er i familie med hinanden. Først og fremmest er A6’eren lige nu på flere punkter er foran 5’eren fra BMW og E-Klassen fra Mercedes. Det er forventeligt, fordi Audien er den nyeste af de tre. Ikke desto mindre: A6 er bare lidt mere raffineret i sin måde at køre på og være på.

Perfekt kørestilling, stor, nej, kæmpe skærm med skarp grafik.

Perfekt kørestilling, stor, nej, kæmpe skærm med skarp grafik.

At A6 er foran, skyldes ikke mindst kabinen. Det moderne (måske for moderne) sender et fremtids-signal, man kan se, allerede inden man stiger ind. Og med tændingen til maser først og fremmest de store skærme mellem sæderne og foran føreren sig på. Wow-effekt så det vil noget.

Dertil mere elektronik: A6-serien leveres med i alt 38 forskellige førerassistent-systemer. For uden alt det normale et system, hvor bilen af sig selv kan køre frem mod f.eks. en rundkørsel, selv komme ned i passende fart, selv styre igennem rundkørslen og selv accelerere igen. Wow igen.

Publiceret 22 January 2019 14:39

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.