De adaptive fartkontroller havde vanskeligt ved at se og forstå de andre biler, når der skiftes vognbane og flettes.

De adaptive fartkontroller havde vanskeligt ved at se og forstå de andre biler, når der skiftes vognbane og flettes.

Førerassistenter dumper på stribe

En uvildig organisation har testet i alt ti avancerede førerassistenter – konklusionen er, at føreren aldrig må forlade sig på assistent-systemet

Af
Flemming Haslund

FØRERASSISTENTER Den uafhængige sikkerhedsorganisation Euro NCAP, der hidtil har været mest kendt og anerkendt for sine crashtest, har netop udvidet sit område til også at undersøge forskellige former for elektronisk sikkerhedsudstyr samlet under det fælles navn førerassistenter.

Her tester de forskellige former for adaptive fartkontroller og vognbaneassistenter. Organisationen har netop gennemført test af i alt ti biler med førerassistenter – blandt dem Audi og BMW samt Tesla, men også billigere som Ford og Toyota.

Euro NCAP tester ti biler med avancerede førerassistenter – ingen af de ti biler gennemførte testen optimalt.

Euro NCAP tester ti biler med avancerede førerassistenter – ingen af de ti biler gennemførte testen optimalt.

Baggrunden for testen er først og fremmest, at netop denne type sikkerhedsudstyr breder sig hurtigt i øjeblikket. Så testorganisationen har testet i alt ti biler med forskellige førerassistenter, nemlig den adaptive fartpilot Adaptive Cruise Control, forkortet ACC.

De ti biler repræsenterede to varianter af systemet, 'almindelig' adaptiv fartkontrol, der kan følge en bil foran og holde sikkerhedsafstand, og intelligent adaptiv fartkontrol (iACC), der også kan justere bilens fart afhængig af vejens forløb. Styret af bilen supplerer de oplysninger, den 'ser' med kamera og sensorer med informationer fra GPS-systemet.

Dernæst blev bilernes aktive vognbane-assistenter testet – på engelsk kaldet Lane Centering.

Tydelige resultater

Testresultaterne var tydelige:

Først og fremmest havde de adaptive fartkontroller vanskeligt ved at se og forstå de andre biler, når der skiftes vognbane og flettes – på engelsk taler man om 'cut in og 'cut out'. Euro NCAP slår fast, at netop cut in og cut out er de mest udfordrende bevægelser for bilerne. Faktisk var ingen af systemerne i stand til at hjælpe føreren, og sammenstød kunne kun undgås, hvis føreren greb ind.

Præcist her understreger Euro NCAP, hvor afgørende der er, at føreren forbliver opmærksom og aktiv og ikke forlader sig på førerassistenten.

Euro NCAP testede vognbane-assistenterne i et S-sving, hvor systemet både skulle se og reagere på streger på vejbanen til højre og venstre for bilen – og derfor få bilen til at køre i et 'S'. Her måtte føreren hjælpe systemet i ni ud af ti biler.

Publiceret 23 November 2018 11:31

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs