Så, nu passer ryglænets hældning – armene skal være temmelig bøjede.

Så, nu passer ryglænets hældning – armene skal være temmelig bøjede.

Sådan sidder du korrekt bag rattet

Det er vigtigt at have fuld kontrol over rattet - især i det glatte halvår

Af
Flemming Haslund

SIKKERHED Ikke for langt fra. Ikke for tæt på. Hænderne ud for klokken kvart i tre.

Så simpelt er det vitterligt at sætte sig korrekt bag rattet. At netop den korrekte kørestilling er så afgørende skyldes, at den slet og ret er en forudsætning for, at man som fører kan reagere rigtigt og hurtigt, hvis man er på vej i en kritisk situation.

Og når vi nævner dette igen, igen netop nu, er det jo fordi, vi nu er på vej ind i vintersæsonen med glatte veje. Og klart – her er risikoen for at få en udskridning så meget større. Og netop her er det yderligere nødvendigt, at man kan korrigere på rattet prompte.

Det perfekte greb om rattet – hænderne holder ud for klokken kvart i tre.

Det perfekte greb om rattet – hænderne holder ud for klokken kvart i tre.

Men hvis man gør det, er der til gengæld også langt større chance for, at man kan redde sig ud af en udskridning og undgå en tur i grøften, en tur på taget eller det, der er værre.

Det er ikke svært

Det er på ingen måde svært. Hør nu bare her:

Først indstiller man sædets afstand fra pedalerne. Sædet skal placeres, så man lige sidder med benene en anelse bøjede. Ryk sædet frem og tilbage, til afstanden passer.

Dernæst skal ryglænets hældning justeres – og her kommer i øvrigt indstillingen af rattet i spil. De to skal passe til hinanden, så armene er let bøjede, faktisk tæt ved 90 grader nede ved albuen.

Se så – den korrekte kørestilling, begyndelsen til at undgå at køre i grøften.

Se så – den korrekte kørestilling, begyndelsen til at undgå at køre i grøften.

Her kan det blive nødvendigt at prøve med et par indstillinger af ryglæn. Prøv dig lidt frem – det skal ende med, at du ikke ligger for meget ned, og at armene er let bøjede. Så passer det.

Så; nu er sæde, ryg og rat indstillet korrekt. Så er der kun én ting at huske, nemlig at holde på rattet klokken kvart i tre, altså ud for de to rategre. Og dermed altså ikke klokken ti minutter i to, som man lærte for år tilbage.

Kvart i tre er korrekt, fordi man så kan dreje hele vejen rundt i én bevægelse. Netop dét kan være 'tricket', der forhindrer, at du skrider i grøften, hvis du pludseligt bliver overrasket af en vej, der alligevel er pokkers glat.

Publiceret 13 November 2018 15:45

Tisvilde Koret søger flere medlemmer

Sang Tisvilde Koret er et kvindekor, som lige nu består af 24 kvinder. Koret er et tre-stemmigt kor med et bredt repertoire.

"Koret ledes af Erik Knudsen, som er en ung ambitiøs korleder, der til stadighed uddanner sig videre og finder nye spændende veje for koret. Korlederens engagement og glæde ved sangen smitter og får alle i koret til at yde det bedste de har lært," skriver Tisvilde Koret i en pressemeddelelse. Koret synger sange fra den nordiske sangskat, sange med kirkeligt islæt og sange fra det lettere klassiske repertoire. Koret er så heldigt, at få lov til at synge i Vejby Kirkes Sognegård.. Man mødes hver mandag aften klokken 19.00 til 21.15.

Første aften i den nye sæson er mandag 2. september. Sæsonen strækker sig frem til slutningen af april 2020.

Alsang med musik til i Sognegården

arrangement Onsdag 28. august kl. 19-21.15 byder foreningen 'Musik og Kor i Tisvilde' på sommeralsang i Sognegården i Vejby.

"Alsang er for alle og kræver ingen tilmelding. Kom, som du er, og syng med den stemme, du har, og få et par fornøjelige timer sammen med andre," skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Musikerne Frede Knudsen, Ole Jacobsen og John Friis vil akkompagnere sangene og måske overraske med lidt af deres egen musik.

Man skal synge sange fra den danske sangskat som 'Se dig ud en sommerdag', 'Mormors kolonihavehus' og en enkelt svensk. Elise Stendevad vil fortælle små historier om sangene og deres digtere og komponister.

I pausen vil foreningen servere kaffe og hjemmebag, der koster 50 kr til sparegrisen.

Arrangementet er den første af i alt seks alsangsaftner, der vil komme i løbet af vinteren. Se mere på www.musikogkor-i-tisvilde.dk.

jesl