Stort bagagerum; men hvor meget er der egentlig plads til, når det kommer til stykket?

Stort bagagerum; men hvor meget er der egentlig plads til, når det kommer til stykket?

Endnu en Qashqai-jæger på markedet

Alle vil have en bid af den store Nissan Qashqai-kage, blandt dem også Mitsubishi. Den japanske bilfabrik har senest lanceret denne SUV, Mitsubishi Eclipse Cross

Af
Flemming Haslund

BILTEST Eclipse Cross findes både med forhjuls- og med firehjulstræk, og der er frit valg mellem automatisk og manuel gearkasse, som vi kører i denne artikel.

Men der er foreløbigt kun én motor med én effekt at vælge imellem: Nemlig en 4-cylindret rækkemotor på 1,5 liter med 163 hk. Det er det. Senere følger dog en ny variant, nemlig en Eclipse Cross med plugin-hybrid. Men læg mærke til; ingen dieselmotor her.

Der er plads til eks tætpakkede plastikposer med visne blade.

Der er plads til eks tætpakkede plastikposer med visne blade.

Benzinmotoren er dybest ser en konventionel motor; dog med en række tekniske lækkerier, som f.eks. udstødningsmanifold integreret i topstykke. Den store idé her er at nedbringe forbruget under koldkørsel. Netop dette er jo ikke den eneste spare-på-benzinen-finesse, men den er med til at holde forbruget nede. På virkelighedens asfalt kørte vi da også i runde tal 15 km på literen. Det er godkendt med en SUV på denne størrelse.

Mitsubishi Eclipse Cross i versionen midt i modelprogrammet: Version Intense+ til 341.102 kr.

Mitsubishi Eclipse Cross i versionen midt i modelprogrammet: Version Intense+ til 341.102 kr.

Det er så oplagt som noget; den mulige køber af en Eclipse Cross har også studeret Nissan hjemmeside med Qashqai især på grund af prisen og sikkert også Toyotas tilsvarende med RAV4 på grund at størrelsen.

Qashqai er mindre

Først og fremmest skal man som Mitsubishi-interesseret vide, at Qashqai er en mindre bil; især er pladsforholdene på bagsædet igen og igen til Eclipse Cross fordel. Dernæst er det en pointe, at konkurrenten fra Toyota er væsentligt dyrere.

Godkendt førerplads med en passende ratvinkel og højde.

Godkendt førerplads med en passende ratvinkel og højde.

Endvidere er Mitsubishis garanti et stærkt argument; fem år og/eller 100.000 km bringer mærket op i nærheden af de bedste på dette område, nemlig Hyundai og Kia.

Måden at køre på er absolut til den komfortable side – og dermed er Eclipse Cross på ingen måde sporty (eller dynamisk, som nogle siger) i sin måde at bevæge sig hen over asfalten.

Om de vigtige førerassistenter: Alle tre niveauer har et ret omfattende sikkerhedsudstyr, blandt andet med et ganske effektivt nødbremsesystem og en knap så overbevisende vognbaneassistent.

Mitsubishi Eclipse Cross

Type: Stor SUV med forhjulstræk eller firehjulstræk

Motor: 1,5-liters benzin med 163 hk.

Acc.: 10,3 sek.

Forbrug: 15,2 km/l

CO2-udslip: 151 g/km

Pris: 341.102 kr.

Publiceret 13 November 2018 15:51

Tisvilde Koret søger flere medlemmer

Sang Tisvilde Koret er et kvindekor, som lige nu består af 24 kvinder. Koret er et tre-stemmigt kor med et bredt repertoire.

"Koret ledes af Erik Knudsen, som er en ung ambitiøs korleder, der til stadighed uddanner sig videre og finder nye spændende veje for koret. Korlederens engagement og glæde ved sangen smitter og får alle i koret til at yde det bedste de har lært," skriver Tisvilde Koret i en pressemeddelelse. Koret synger sange fra den nordiske sangskat, sange med kirkeligt islæt og sange fra det lettere klassiske repertoire. Koret er så heldigt, at få lov til at synge i Vejby Kirkes Sognegård.. Man mødes hver mandag aften klokken 19.00 til 21.15.

Første aften i den nye sæson er mandag 2. september. Sæsonen strækker sig frem til slutningen af april 2020.

Alsang med musik til i Sognegården

arrangement Onsdag 28. august kl. 19-21.15 byder foreningen 'Musik og Kor i Tisvilde' på sommeralsang i Sognegården i Vejby.

"Alsang er for alle og kræver ingen tilmelding. Kom, som du er, og syng med den stemme, du har, og få et par fornøjelige timer sammen med andre," skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Musikerne Frede Knudsen, Ole Jacobsen og John Friis vil akkompagnere sangene og måske overraske med lidt af deres egen musik.

Man skal synge sange fra den danske sangskat som 'Se dig ud en sommerdag', 'Mormors kolonihavehus' og en enkelt svensk. Elise Stendevad vil fortælle små historier om sangene og deres digtere og komponister.

I pausen vil foreningen servere kaffe og hjemmebag, der koster 50 kr til sparegrisen.

Arrangementet er den første af i alt seks alsangsaftner, der vil komme i løbet af vinteren. Se mere på www.musikogkor-i-tisvilde.dk.

jesl