De fem i finalen. Fra venstre: Ford, Hyundai, Jaguar, Kia og Peugeot.

De fem i finalen. Fra venstre: Ford, Hyundai, Jaguar, Kia og Peugeot.

Årets Bil i Danmark: Dommerne har valgt fem finalister

Hele to elbiler er med i feltet om at blive 'Årets Bil'

Af
Flemming Haslund

KÅRING Den konventionelle Ford Focus med benzinmotor mod bilen fra en slet ikke fjern, men meget nær fremtid, elbilen Hyundai Kona Electric.

Det er to af de mest markante biler blandt de i alt fem, der netop er valgt som finalister til at blive valgt ti Årets Bil i Danmark 2019.

Kåringen kører for fuldt turbotryk disse uger med test ved og omkring FDM Jyllandsringen ved Silkeborg i sidste uge som starten på de afgørende uger. Bag kåringen står en række af landets førende biljournalister fra medier som FDM’s medlemsblad Motor, magasinet Bil Magasinet og flere dagblade. Jurymedlemmerne tester bilerne løbende, men samler feltet af rundt regnet 25 kandidater på ringen ved Silkeborg.

Ford Focus – én af favoritterne takket være bl.a. meget sikkerhedsudstyr.

Ford Focus – én af favoritterne takket være bl.a. meget sikkerhedsudstyr.

Her bliver de mange biler ”kogt ned” til et finalefelt på i alt fem. Denne gang er de fem to typiske hatchbacks, nemlig Ford Focus og Kia Ceed, den lidt større Peugeot 508 og så to elbiler – man skulle næsten tro, at Lars Løkke Rasmussen var med i kåringsudvalget – nemlig Hyundai Kona Electric og Jaguar I-Pace.

Favoritter

Selve kåringen finder sted efter afsluttende test omkring den 1. december. Men hvilke er så favoritter blandt de fem udvalgte?

Stemningen blandt journalisterne på FDM Jyllandsringen tyder på et opgør mellem den oplagte Ford Focus og den billigste af elbilerne, nemlig Hyundai Kona Electric Som et jurymedlem formulerede det: ”Det ligner jo et opgør mellem den bedste (Ford Focus) og fremtiden (Hyundai Kona Electric).

Ford Focus umiddelbare fordele er, ifølge flere testkørere, de gode køreegenskaber, den brede vifte af sikkerhedsudstyr og den noget større bagsædeplads, der fulgte med den nye udgave af Focus.

Hyundai Kona Electric – én af favoritterne takket være bl.a. rækkevidden.

Hyundai Kona Electric – én af favoritterne takket være bl.a. rækkevidden.

Hyundai på elmotor er med en af testkørernes formulering: Rækkevidde som en Tesla og pris som en Golf.

Finalisterne

Ford Focus

Hyundai Kona

Electric

Jaguar I-Pace

Kia Ceed

Peugeot 508

Publiceret 12 October 2018 12:10

Kvickly Helsinge hjælper de lokale

Sponsor Siden Helsinge Brugsforening blev oprettet tilbage i 1906 har målet været at hjælpe lokalsamfundet ved at uddele midler.

"Succesen med uddeling af midler fra en sponsorpulje gentages i 2019. Vi mener, at projekter, der bidrager med noget ekstra til foreningslivet, fortjener at blive belønnet. Derfor øremærker Kvickly Helsinge igen en portion penge til at støtte sådanne projekter, så der fortsat kan gøres den ekstra indsats for vores lokalområde. I 2019 er pulje-beløbet 50.000 kr., som skal gå til at støtte de lokale ildsjæle, som med deres initiativer gavner nærområdet og medlemmerne." skriver Kvickly Helsinge i en pressemeddelelse.

Ideen er, at alle frit kan ansøge om det beløb, som er nødvendigt for deres projekt; selvfølgelig indenfor puljens rammer. Derefter vil bestyrelsen i Kvickly Helsinge vurdere, hvilke projekter, som skal belønnes og have del i puljen. Vurderingen sker ud fra forskellige overvejelser, men det essentielle er, at projektet skal være til gavn for lokalsamfundet.

Er du interesseret i at ansøge om støtte til dit projekt - så besøg vores hjemmeside på www.kvicklyhelsinge.dk/sponsorpulje.

Trongården indvier cykelrickshaw

indvielse Gribskov kommune bevilgede i efteråret 2018 indkøb af to rickshawcykler. Plejecenter Skovsminde i Græsted fik sin den 26. januar, og nu følger Plejecenter Trongården i Vejby efter.

Cykelrickshawen bliver indviet fredag 22. februar kl. 14 ved formanden for Forebyggelsesudvalget, Trine Egetved, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage. Der bliver mulighed for en prøvetur – som passager eller som 'pilot'.

Ifølge Kirsten Gamst-Nielsen fra den lokale gruppe af 'For Cykling Uden Alder' og Klimagruppen i Gribskov er der foreløbig uddannet en gruppe cykelpiloter, men hun pointerer, at der bliver for flere, når de næste cykler leveres.

Det er forventningen, at den næste cykel, der er finansieret af tømmerhandler Johs. Fogs Fond, leveres til Bakkebo i Gilleleje. Desuden er der søgt støtte hos andre fonde til yderligere to cykler.

Initiativgruppen består af repræsentanter for Cyklistforbundets Lokalafdeling, Klimagruppen i Gribskov samt af kommunens Frivilligkoordinator og idrætskonsulent.

gs