Dér omme bag hotellet den. Vores læser, John Bendtsen fra Helsingør, var hurtig med sit kamera og var for en stund rigtig bilspion.

Dér omme bag hotellet den. Vores læser, John Bendtsen fra Helsingør, var hurtig med sit kamera og var for en stund rigtig bilspion.

Bilspionen, der kom ind fra kulden

Det er svært at tro – men bilspionens arbejde er vitterligt, som man oplever det i romaner og ser det på film

Af
Flemming Haslund

SPION Kan du se det for dig? Lige derhenne om hjørnet kommer den kørende. Du har hørt den længe på dens dybe udstødning. Det må være den? Eller? Det er det! Du retter dit kamera - gør fingeren klar til at trykke.

Dér.

Yes, det er den. Du har fotograferet øjeblikkets største bilhemmelighed.

Nu gælder det så om at blive liggende fladt bag busken. Testkøreren i bilen skulle jo nødig opdage dig. Ned bag busken. Helt ned. Duk dig. Nå, de skide brændenælder. Blæse med dem, for jeg har billedet hjemme.

Ikke alt kan pakkes ind i folie, så det var tydeligt, at den nye BMW 8 får laser-lygter. (Foto: John Bendtsen)

Ikke alt kan pakkes ind i folie, så det var tydeligt, at den nye BMW 8 får laser-lygter. (Foto: John Bendtsen)

Spioner i Italien

Var dette et par afsnit i en spion-roman. Måske lød det sådan; måske lød det som en andenrangs spionroman. Men livet bag en busk med en lang telelinse på kameraet er den vitterlige hverdag for spion-fotografen.

Manden - eller rettere mændene – der ligger på lur rundt om i verden for at fotografere de biler, som bilfabrikkerne endnu ikke vil være ved. Oftest fordi de vurderer, at rygtet om en nyhed kan blokere for salget af en eksisterende bil.

På lur bag en busk højt oppe i vinter-Sverige og på lur langs Nürburgrings asfalt (selv om fabrikkernes folk nu ikke kan gøre alverden for at skjule sig her…)

Og her det officielle billede af den ellers så hemmelige BMW 8-serie.

Og her det officielle billede af den ellers så hemmelige BMW 8-serie.

Et tredje sted, hvor de hemmelige biler bare er og hvor spionfotografer flokkes, er i området Bardolino nær Gardasøen i Italien. Vejene her udfordrer affjedring og bremseevne og ikke mindst kølesystemet.

Her var én af vores læsere, John Bendtsen, pludseligt spionfotograf, da han forleden fangede en håndfuld billeder af den kommende BMW 8-serie.

Bimmeren var parkeret bag hotellet i nogenlunde skjul. Men kun 'nogenlunde' for både BMW’s kørere, og alle de andre fabriksfolk, der holder til her, ved det godt: Dette område kender alle spionfotografer. Så det er ikke så nødvendigt at gøre det helt store ud af at gemme bilen om natten.

Her er så et par af John skud. Og den er god nok, bilen er den kommende BMW, som tyskerne i øvrigt har vist officielle billeder af. Det afholdt dem dog ikke fra at køre med camouflagefolie på bilen.

Publiceret 27 September 2018 14:40

Kvickly Helsinge hjælper de lokale

Sponsor Siden Helsinge Brugsforening blev oprettet tilbage i 1906 har målet været at hjælpe lokalsamfundet ved at uddele midler.

"Succesen med uddeling af midler fra en sponsorpulje gentages i 2019. Vi mener, at projekter, der bidrager med noget ekstra til foreningslivet, fortjener at blive belønnet. Derfor øremærker Kvickly Helsinge igen en portion penge til at støtte sådanne projekter, så der fortsat kan gøres den ekstra indsats for vores lokalområde. I 2019 er pulje-beløbet 50.000 kr., som skal gå til at støtte de lokale ildsjæle, som med deres initiativer gavner nærområdet og medlemmerne." skriver Kvickly Helsinge i en pressemeddelelse.

Ideen er, at alle frit kan ansøge om det beløb, som er nødvendigt for deres projekt; selvfølgelig indenfor puljens rammer. Derefter vil bestyrelsen i Kvickly Helsinge vurdere, hvilke projekter, som skal belønnes og have del i puljen. Vurderingen sker ud fra forskellige overvejelser, men det essentielle er, at projektet skal være til gavn for lokalsamfundet.

Er du interesseret i at ansøge om støtte til dit projekt - så besøg vores hjemmeside på www.kvicklyhelsinge.dk/sponsorpulje.

Trongården indvier cykelrickshaw

indvielse Gribskov kommune bevilgede i efteråret 2018 indkøb af to rickshawcykler. Plejecenter Skovsminde i Græsted fik sin den 26. januar, og nu følger Plejecenter Trongården i Vejby efter.

Cykelrickshawen bliver indviet fredag 22. februar kl. 14 ved formanden for Forebyggelsesudvalget, Trine Egetved, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage. Der bliver mulighed for en prøvetur – som passager eller som 'pilot'.

Ifølge Kirsten Gamst-Nielsen fra den lokale gruppe af 'For Cykling Uden Alder' og Klimagruppen i Gribskov er der foreløbig uddannet en gruppe cykelpiloter, men hun pointerer, at der bliver for flere, når de næste cykler leveres.

Det er forventningen, at den næste cykel, der er finansieret af tømmerhandler Johs. Fogs Fond, leveres til Bakkebo i Gilleleje. Desuden er der søgt støtte hos andre fonde til yderligere to cykler.

Initiativgruppen består af repræsentanter for Cyklistforbundets Lokalafdeling, Klimagruppen i Gribskov samt af kommunens Frivilligkoordinator og idrætskonsulent.

gs